Den 24. oktober 2003 var en trist dag i flyenes historie. Det var nemlig den sidste dato, hvor det legendariske Concorde lettede på en ruteflyvning.
Den gik fra New York til London og satte samtidig et foreløbigt punktum for passagerfly med overlyds hastighed.
”Foreløbigt”, fordi flere små flyfabrikker og NASA i USA pusler med nye flytyper, der skal kunne krydse Atlanten på under den halve tid af, hvad det tager nu om dage.
Om overlyds-passagerfly igen bliver en realitet, har meget med deres motorer at gøre. I en tid, hvor klima-belastning og forurening er nøgleord, har de hurtige fly et problem.
En af årsagerne til, at British Airways og Air France lukkede for Concorde for 20 år siden, var netop flyets enorme forbrug af fossilt brændstof.
En anden forklaring var Concordes høje drifts-omkostninger og flyets støj. Ikke mindst braget, når verdens hurtigste passagerfly brød igennem lydmuren.
Udviklingen af ”den flyvende blyant”, som var en af Conconrdens kælenavne, begyndte helt tilbage i 1962. Da blev regeringerne i Paris og London enige om, at de ville revolutionere den civile luftfart.
Det tog dog helt frem til 1976, inden Concorde indgik i rutefart hos British Airways og Air France. De var de eneste to flyselskaber, som benyttede Concorde i hele dens levetid.
De andre 16 flyselskaber som købte Concorde, hoppede hurtigt fra, fordi det var svært at tjene penge på det lynhurtige fly.
Blandt dem var f.eks. Lufthansa, United Airlines, Qantas, Air India, Pan Am, Japan Airlines, Sabena og Air Canada.
Katastrofen havde ikke noget med Concordens kvalitet at gøre. Den skyldtes, at Concordens ene motor sugede et metalstykke op, som et andet fly havde tabt på startbanen. Motoren brød i brand.
Concorde kunne krydse Atlanten mellem Europa og USA på kun tre timer og tyve minutter. Dermed fløj Concorde hurtigere, end jordkloden roterer.
Da det var slut i oktober 2003, rådede Air France over fem Concorde fly, mens British Airways havde syv maskiner.
Menuen om bord på den sidste flyvning var kreeret af den franske stjernekok Alain Ducasse: Den bestod af kaviar, gåselever og champagne som forret, oksebøffer med rødvin til hovedret og små lagkager som dessert….
(Indledningsfoto til artiklen: Eduard Marmet / Wikimedia)
Skriv et svar