Når forældre tager på flyrejse med børn under to år, har de ofte deres efterkommer siddende eller liggende i deres skød.
Det mener mange kabinefolk i flyene er alt for usikkert. De vil have et krav om, at små børn skal sidde eller ligge i en sikkerheds-sele på sædet ved siden af moderen.
Kabinefolkene har fremsat deres forslag til den amerikanske luftfarts-myndighed FAA via deres internationale fag-organisation Association of Flight Assistants-CWA.
”Hverken mor eller far kan beskytte et lille barn mod turbulenser på flyrejsen. Kommer der ekstra G-kræfter som f.eks, når et fly falder 1.000 meter på få sekunder, kan kun en sikkerhedssele hjælpe,” forklarer organisationens formand Sara Nelson til den amerikanske avis ”Washington Post.”
I princippet kræver kabinefolkene, at alle passagerer – uanset alder – skal have hver sit sæde. Hvordan sædet indrettes med f.eks. ekstra seler, afhænger af passagerens størrelse.
De amerikanske luftfarts-myndigheder – Federal Aviation Administration – er enige med kabinefolkene i, at en rejse med et spædbarn på skødet ikke er en optimal løsning:
”Det sikreste sted til dit et barn på under to år er i en godkendt sikkerheds-sele eller I en special barnestol (CRS). Ikke på skødet af en voksen,” skriver FAA på sin hjemmeside.
”Dine arme er ikke stærke nok til at holde dit lille barn i sikkerhed i dit skød. Turbulenser er den mest udbredte årsag til, at børn kommer til skade på flyrejser,” fortsætter FAA….
(Indledningsfoto til artiklen: Paul Hanaoka / Unsplash)
Skriv et svar