Det kan godt være, at en våben-stilstand i Mellemøsten er tættere på end længe – i hvert fald på papiret og politikernes løfter – men de internationale flyselskaber tror ikke rigtigt på det.
Derfor har den store Lufthansa Group meldt ud som den første, at den ige forlænger sit fly-stop til Israel. Fra tidligere nytår og nu til og med den 31. januar 2025.
Samme dato gælder for flyvninger til den iranske hovedstad Teheran, mens Beirut i Libanon er udelukket helt frem til den og med den 28. februar.
De nye regler gælder alle flyselskaber i Lufthansa Group. Det vil bl.a. sige Lufthansa selv, Austrian, Swiss, Brussels Airlines, Discover og Eurowings.
Lufthansa oplyser, at berørte passagerer kan få gratis booket om til et senere afrejse-tidspunkt eller få deres billetpris refunderet.
Det eneste større flyselskab, som fortsat regelmæssigt betjener Israels internationale Ben Gurion lufthavn i Tel Aviv, er Israels eget El Al.
Der kan være forskelle på, hvor dristige flyselskaber er med hensyn til rejser til Israel, Libanon, Iran, Syrien eller Jordan.
Derfor er det altid bedst at undersøge markedet grundigt, hvis man absolut vil flyve ned til det krigs-hærgede område. Rejse-forholdene kan ændres sig fra dag til dag….
(Indledningsfoto til artiklen: Josh Appel / Unsplash)
Skriv et svar