Forretningsfolk kan igen tage på nødvendige rejser til udlandet. Det sker efter, at Udenrigs-ministeriet i dag er kommet med nye rejseråd for erhvervsdrivende.
Det har aldrig været helt forbudt for danske forretningsfolk at tage på rejse med f.eks. fly, men ministeriet har rådet dem fra at gøre det.
Af samme grund er udenlands-trafikken med forretnings-rejser nærmest stoppet helt til og fra Danmark siden marts.
Den anden vigtige grund er, at langt fra alle rejseforsikringer dækker, når Udenrigs-ministeriet be’r folk om at blive hjemme.
Også med dagens nye lempelser bør man tjekke sine forsikringen, inden man tager på forretnings-rejse.
Hvis man da kan komme afsted, for kun meget få internationale rutefly starter og lander i Københavns Lufthavn for tiden. I de jyske lufthavne er det en færre eller slet ingen.
I en pressemeddelelse understreger Udenrigs-ministeriet, at forretnings-rejser stadig bør undgås. Hvis de gennemføres, skal det vlre ud fra et forsigtigheds-princip:
”Vi fokuserer på de erhvervsrejser, som vurderes nødvendige. Alt, der kan udskydes, bør fortsat udskydes eller holdes virtuelt,” forklarer udenrigsminister Jeppe Kofod.
”På den anden side er over 800.000 danske job knyttet til vores eksport. Mange af de job kan forsvinde, hvis ikke der åbnes for erhvervsrejser,” fortsætter han.
Ifølge Udenrigs-ministeriet er det afgørende for regeringen, at en genåbning for erhvervsrejsende sker sundhedsmæssigt forsvarligt. Vi må ikke risikere at sætte vores hidtidige, virkningsfulde indsats over styr.
Ministeriet har udarbejdet retningslinjer og praktiske rejseråd til erhvervsrejser, som mindsker risikoen for at blive smittet på erhvervsrejser. Alle, der kommer hjem til Danmark fra en erhvervsrejse, tilbydes f.eks. en Corona test.
Åbningen for nødvendige erhvervsrejser foretages samtidig med, at regeringen udvider listen over anerkendelsesværdige formål for indrejse i Danmark for personer med fast ophold i de nordiske lande og Tyskland.
Retningslinierne kan læses i detaljer via dette link….
(Indledningsfoto til artiklen: Adeolu Eletu / Unsplash)
Skriv et svar