September blev en god måned for Norwegian, der kunne sælge billetter til 85 procent af sine flysæder. I alt fløj 1.873.850 passagerer med det norske lavpris-selskab.
Lige så vigtigt for Norwegian er, at forretningsfolk er vendt tilbage efter en sommer-periode, der har været domineret af ferie-rejsende.
På flyselskabets mest populære ruter i Norge er antallet af forretnings-rejsende nu på niveau med 2019 – altså før Corona.
Netop forretnings-publikummet volder hovedpine hos mange flyselskaber – ikke mindst hos Norwegians direkte konkurrent SAS.
Under pandemien er virksomheder i stor stil gået over til video-møder og har fundet ud af, at fysiske rejser for medarbejdere ikke længere er så nødvendige som før Corona.
Da forretningsfolk typisk betaler højere billetpriser end ferie-publikummet, har det givet et hul i pengekassen. Flere af dem som f.eks. SAS og Lufthansa har derfor måttet sadle om og i stedet satse på feriegæsterne.
De er også fortsat den største kundegruppe hos Norwegian. Her på vej til efterårds-ferien oplever flyselskabet stærk efterspørgsel til rejsemål i det sydlige Europa.
I september havde Norwegian i gennemsnit 67 fly i luften. 80,1 procent af dem landede med mindre end et kvarters forsinkelse….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar