Med sine 200 værelser og placering lige om hjørnet i forhold til Rådhuspladsen har Twentyseven været ét af mange hoteller i mellem-prisklassen, der sloges om gæsterne i København.
Indtil for godt et år siden var Twentyseven en del af First Hotels kæden, men overgik så til at fungere som selvstændig.
Samtidig indledte hotellet en omfattende renovering og fornyelse til 26 millioner kroner. Den er nu næsten afsluttet – og det fejres med et navneskifte.
Fremover skal man blot huske Danmarks korteste hotelnavn – h27 – og at hotellet ligger på Løngangsstræde 27 i København. Med udsigt til den sydlige side af rådhuset og Tivoli på den anden side af HC Andersens Boulevard.
Ideen er at give hotellets gæster en oplevelse af at være på besøg i en klassisk københavner-lejlighed. Indretningen er typisk dansk design fra 1950’erne og 60’erne.
I forbindelse med renoveringen har h27 arbejder sammen med lokale københavnske virksomheder. Det er f.eks. Nova Møbler fra Nørrebro, der har specialiseret sig i at re-designe og restaurere møbler fra midten af 1900-tallet.
På andre punkter er h27 til gengæld topmoderne: Den traditionelle reception er borte, og gæsterne checker selv ind og ud ad elektronisk vej.
Desuden fungerer receptionister nu som værter og værtinder, der ikke er bundet til at stå bag skranken.
www.hoteltwentyseven.dk derfor for et ”concierge hotel”. Det betyder, at alle medarbejdere – uanset deres officielle ansvars-område – tager del i værtskabs-rollen.
(Indledningsfoto til artiklen: Hotel h27)
Skriv et svar