Fredning af gamle bygninger, natur-områder eller hele byer er blevet en stor ting i de senere år, efter at FN har blandet sig i bevaring af verdens kulturarv via sin UNESCO organisation.
Jeg har dog aldrig før hørt om, at man frede og beskytte lyde eller lugte – undskyld dufte.
Ikke desto mindre er det, hvad Frankrigs parlament har gjort. Her har man enstemmeligt vedtaget en lov om at beskytte den ”sanselige arv” i de landlige områder. herunder dufte og lyde.
Ideen er selvfølgelig at bevise både over for franskmænd og turister, at det store land byder på dejlige indtryk til alle sanser.
Det er ikke trafikstøjen, som skal fredes. Men det kunne sagtens være græshoppernes sang, koklokker, bølgernes plasken mod bredden. Ja – selv lyden af traktorer, der kommer tøffende igennem en landsby i Provence en tidlig morgen.
Når nu lyde og lugte er en kulturarv i Frankrig, betyder det vel, at klager over støj og lugt ikke har en chance længere hos fransk politi og domstole.
De har bl.a. skullet kræve, at en bonde skulle tømme et vandhul, fordi der var kvækkende frøer i det, fortæller nyhedsmediet France24.
Eller der var en heste-ejer i Alsace, som måtte flytte sit dyr 50 meter, fordi dens pærer stank for meget for naboen. Eller en hane i Ardeche, der blev skudt af en nabo, fordi de gjorde, hvad haner nu gør – galer.
Den nye lov er en sejr for Frankrigs landbefolkning, der længe har ligget i slagsmål med ”nybyggere” fra de store byer og med udenlandske turister, der ikke mener, at landet må lugte af land, men helst skal være sterilt og velduftende.
”At bo på landet indebærer en accept af nogle gener,” forklarer den franske vice-minister Joël Giraud til New York Times.
”Frankrigs land-områder er ikke kun smukke billeder og scenerier som taget fra en brochure. De er også lyde, lugte, aktiviteter og arbejde i hverdagen, som har været der i århundreder. Nye beboere fra byerne er bare ikke vant til dem,” fortsætter han.
En af de mest omtalte land-mod-by retssager foregik i 2017 på den franske ø Oleron, hvor en ejer feriehus ejer stævnede en ældre bonde og fast beboer for ”abnorm støj” fra hendes hane Maurice.
Anklagen blev besvaret med en ”Red Maurice” kampagne, der samlede over 140.000 underskrifter fra hele Frankrig.
På grund af den megen virak i fransk presse måtte dommerne tage ophold i ferieboligen i tre døgn for at lytte til Maurice med egne øren.
Det hele endte med, at hanen blev frikendt, og den sarte feriehus ejer måtte betale 1.000 euro i erstatning til Maurice’ ejer….
(Indledningsfoto til artiklen: Adam Rutkowski / Unsplash)
Skriv et svar