Siden Apollo for nylig lancerede Gambia som sin nyeste vinterrejse destination, er det lille vest-afrikanske land udviklet sig til at være helt trendy.
Over halvdelen af de udbudte rejser er allerede solgt, og der tegner sig et billede af, at de typiske Gambia turister er mellem 30 og 55 år, rejser som par og hører til de mere aktive og eventyrlystne.
Det er bl.a. årsagen til, at Danmarks tredje-største charter-rejse-arrangør har valgt Gambia som hjemsted for sit nyeste Apollo Sports hotel.
Samtidig udvider Apollo nu med den autentiske lod AbCa’s Creek, der tilbyder ophold langs den ikoniske Gambia flod – omgivet af frodig natur og et rigt dyreliv.
Som en ekstra attraktion vil Apollo tilbyde kombi-rejser til Gambia, så man kan opleve både hoteller og lodgen på samme ferie.
Gæster vil således bo i fem nætter på et af Apollos hoteller ved Gambias brede sandstrande ud til Atlanterhavet og afslutte deres Afrika-rejse med to nætter på AbCa’s Creek Lodge inde i landet.
På lodgen indlogeres man i enkle og små hytter, omgivet af floden, charmerende havnekajer med hyggelige siddepladser, farverige fugle og legesyge aber.
Inkluderet i opholdet er en sejltur gennem mangroveskoven, hvor der er mulighed for at komme endnu tættere på dyrelivet – samt en rundtur i åben jeep til de nærliggende landsbyer.
Apollos direkte fly med SAS fra København til Gambia flyver fra november til april, og man kan både booke pakkerejser eller blot flybilletter.
Gæster kan vælge mellem tre forskellige flyklasser – SAS Charter Standar, SAS Charter Plus og SAS Charter Business.
Alle tre klasser omfatter to måltider pr. rute, individuelle underholdnings-skærme i sæderyggen samt håndbagage….
(Indledningsfoto til artiklen: Apollo Rejser)
Skriv et svar