Ægyptens ældste pyramide – Djoser – kan igen besøges af turister. Det sker efter 14 års restaurering af det 4.700 år gamle bygningsværk.
Der er tale om en kun 62 meter høj trappe-pyramide i Saqqara, der skal være endnu ældre end den langt større og mere berømte store Giza pyramide.
Den ny-åbnede pyramide blev bygget til ære for kong Djoser. Hans gravkammer og sarkofag er placeret 30 meter under de store sten. De er udformet som en trappe med seks trin, der ifølge myten er vejen til himlen.
Djoser blev beskadiget i forbindelse med et jordskælv i 1992 og har været lukket for offentligheden siden. I 2006 indledte den ægyptiske regering så en restaurering til 44 millioner kroner, som nu omsider er afsluttet.
Selve gravkammeret har været lukket siden 1930’erne, men skal nu være bragt tilbage til fordums skønhed. Derudover er vægge, lofter, gange og andre stenstrukturer i det oldgamle bygningsværk renoveret….
(Indledningsfoto til artiklen: Auntmasako / Pixabay)
Skriv et svar