Inde foran hovedbanegården i København ligger flere kendte hoteller, som har lagt senge og restauranter til gæster i mange år.
Det måske mest karakteristiske, men ikke ligefrem kønneste udefra er det lange slanke Hotel Astoria, der netop er genåbnet efter en gennemgribende nyrenovering.
Hotel Astoria er tegnet af den kendte arkitekt Ole Falkentorp og åbnede for første gang i 1935. Mange af hans originale detaljer er bibeholdt og kombineret med en ny indretningsstil, som hotellet kalder moderne art deco.
Det første, man støder på, er f.eks. de store og originale svingdøre ved hovedindgangen. En anden er hotellets morgenmad, der serveres på service, som har været med i samfulde over 90 år.
Astoria har sågar bevaret et af sine Superior værelser med alle detaljer, originale møber og farver fra 1930’erne. Værelset ventes at blive eftertragtet hos nostalgisk indstillede hotelgæster.
Hotel Astoria tilbyder 94 stilfuldt indrettede værelser og store vinduer ud mod det travle indre København og Vesterbro. Nogle enkelte værelser har sågar balkon.
Det norske hotelselskab CIC Hospitality står for driften af Astoria. Hotellet er en del af BWH Hotel Group under BW Signature Collection by Best Western kæden….
(Indledningsfoto til artiklen: Hotel Astoria)
Skriv et svar