Danskerne tænker normalt mest på sig selv, når de planlægger deres første sommerferie i flere år. Heldigvis har de fleste ingen handicaps, men hvad hvis de havde?
Ikke alle medborgere er lige mobile, men selvfølgelig skal de også have så gode muligheder som muligt for at nyde en ferie i udlandet.
Det britiske advokatfirma www.upcounsel.com har undersøgt forholdene for handicappede i 23 europæiske lande, hvor data var tilgængelige.
Forskellene er desværre store med Storbritannien som det bedste og Rumænien som det værste. Danmark lander på en delt sjettee-plads med 6,1 af 10 mulige point.
Undervejs har UpCounsel bl.a. tjekket adgangs-forhold for handicappede i offentlige transportmidler. Uden dem kan de jo svært komme rundt.
Desuden har analytikerne undersøgt adgangen til handicap-venlige toiletter i restauranter, cafeer og barer. Heller ikke uvigtigt. Alle kan jo blive trængende.
Danmark er det bedste land i Europa, når det gælder handicappede og offentlig transport som tog og busser.
Til gengæld kniber det gevaldigt med handicap-venlige toiletter i restauranter, barer og cafeer. Her ligger Danmark med I bunden med henholdsvis en skuffende 16. og 18. plads.
Storbritannien på en europæisk førsteplads med 7,3 af 10 mulige points scorer næsthøjst i alle kategorier – både dem, der har med transport og nydelse med mad og drikke at gøre.
Spanien ender på en flot andenplads med 7,1 points. Det sker uden en eneste førsteplads. Til gengæld ligger spanierne pænt højt på alle fronter.
Italien på tredjepladsen med 6,8 points er Europas bedste, når det gælder handicap toiletter på restauranter, cafeer og barer.
Til gengæld kan italienerne ikke finde ud af at bygge offentlige toiletter med handicap-adgang eller købe og busser, som er nemme at bruge for ikke-så-mobile medmennesker.
Det værste land at besøge som handicappet og/eller rullestols-bruger er Rumænien, oplyser www.upcounsel.com . Helt katastrofalt ser det ud med offentlige toiletter….
(Indledningsfoto til artiklen: Tony Laws / Pixabay)
Skriv et svar