Det er nok ikke alle, der er glade for tiden, hvis de er døbt Delta til fornavn.
Folk tænker nok mest på Delta varianten af Corona og mindre på det græske bogstav af samme navn eller det store amerikanske flyselskab.
Heldigvis er folkene hos Delta Air Lines både vågne øje og humoren i behold. Det ser man tydeligt i en sød historie på Twitter, der spreder sig vildt i disse dage.
Anledningen er en tweet, som amerikaneren Kellie Gerardi postede i frustration over, at hendes lille tre-årige datter blev drillet og moppet på grund af sit fornavn – Delta.
Det navn havde fru Gerardi givet hende som hyldest til den vingeform, mange moderne fly er udstyret med.
Kelli Gerardi arbejder til dagligt som ingeniør hos Virgin Galactic, der har travlt med at sende de første rumturister op i kredsløb om Jorden.
”Min lille datter hader sit navn og synes, at flyselskabet Delta må være det mest irriterende sted,” skrev hun på Twitter.
Gerardis tweet blev læst hos Delta Air Lines, der straks reagerede
Flyselskabet sendte en stor pakke med Delta ting som trøst til den lille pige. Den indeholder en lyserød rygsæk, et modelfly og kiks. Stort set alt, hvad man kan købe med Delta navnet på i flyselskabets gavebutik.
I en håndskreven note i pakken fortalte en Delta repræsentant, at hun synes, den lille piges fornavn var noget helt specielt: ”Det er navnet på mennesker, der er født til at flyve.”
Lille Delta på tre år har netop lært at læse og skrive sit eget navn. Derfor var begejstringen stor, da hun åbnede papkassen og opdagede, at navnet stod tryk på alt indholdet….
Skriv et svar