”Immersive View” er en ny og spændende måde at rejse verden rundt på med sin mobiltelefon uden selv at flytte sig fra sofaen eller liggestolen på terrassen.
Den nye feature er del af Google Maps app’en, og den giver adgang til at betragte 500 af klodens største vidundere og turist-attraktioner i fugle-perspektiv.
Samtidig kan man få detaljeret information om alle de pågældende steder, så det bliver nemmere at planlægge sin næste rejse eller udflugt.
Udflugt? Joh – ni danske turist-attraktioner er kommet med i en nye Google Maps funktion:
- Børsen
- Dansk Arkitektur Center (endnu ikke tilgængeligt ved søgning på ‘BLOX’)
- Den Lille Havfrue
- Det Kgl. Bibliotek (endnu ikke tilgængeligt ved søgning på ‘Den Sorte Diamant’)
- Frederiks Kirke (endnu ikke tilgængeligt ved søgning på ‘Marmorkirken’)
- Københavns Rådhus
- Rundetaarn (endnu ikke tilgængeligt ved søgning på Rundetårn med å)
- Rosenborg Slot (virker i visse tilfælde som ‘castle’)
- Operahuset
De københavnske turist-magneter kommer dermed i fornemt selskab med bl.a. Eiffeltårnet i Paris, Times Square i New York, Colosseum i Rom eller Operahuset i Sydney.
I alle tilfælde kan man se attraktionerne på sin smartphone, tablet eller pc i fotos og video – og både på gadeplan og fra oven.
Den nye ”Immersive View” feature erlanceret som en integreret del af Google Maps i Danmark og det meste af verden.
Funktionen bygger på flere milliarder Street View- og luftbilleder, der skaber en multi-dimensionel visning af verden.
”Immersive View” giver en 360 graders visuel oplevelse af hver turist-attraktion og supplerer med en masse nyttige ekstra-oplysninger om f.eks. travlhed, trafik og aktuelle vejrforhold det pågældende sted.
”Vi udvikler hele tiden Maps for at give brugerne en mere levende og engagerende oplevelse, og det er selvfølgelig ekstra oplagt, når det gælder turistattraktioner,” forklarer Jesper Vangkilde. Han er kommunikationschef for Google i Danmark.
”Med Immersive View går vi fra det velkendte 2D kort til et multidimensionelt blik på verden. Det giver en helt ny og anderledes oplevelse af det sted, man gerne vil besøge,” fortsætter han.
På et senere tidspunkt kommer Immersive View også til ruter i trafikken, der vises af Google Maps. Også de vil blive vist i 3-D og med ekstra informationer.
Den nye Immersive View feature kaldes frem ved at søge på en af de 500 udvalgte turist-attraktioner i Google Maps app’en….
(Foto: Sebastian Hietsch / Unsplash)
Skriv et svar