Når nu Google er en af verdens førende i kunstig intelligens og indbygger AI i både sine mobiltelefoner og vigtige apps og online-services, må den populære Google Maps også stå for tur.
Maps bruges af millioner rejsende verden over, at taxa-chauffører og et utroligt antal mennesker, som har behov for hjælp til at finde rundt i deres egen by.
Google har i første omgang præsenteret fem AI-forstærkede features, der helt sikkert kan blive et hit for både bilister, gående og cyklister.
Ikke alle er lanceret i Danmark endnu, men man kan f.eks. få glæde af dem, når man besøger USA og andre store lande. Her er en lille forklaring på hver af dem:
Immersive View for Routes
Denne nye AI-funktion kombinerer Street View, luftbilleder og ”live” information som f.eks. vejr-udsigt og trafik-meldinger, så bilisten får et meget præcist og foto-realistisk billede af ens planlagte rejserute.
Den kunstige intelligens bruges bl.a. til at simulere vejr- og trafik-situationer, inden man selv udsætter sig for dem. Den smarte feature bruger så at sige fortidens data til at forudsige fremtiden.
Indtil videre er ”Immersive View for Routes” kun rullet ud i 15 store byer verden over. Flere vil løbende følge efter.
Her er de 15 byer: Amsterdam, Barcelona, Dublin, Firenze, Las Vegas, London, Los Angeles, Miami, New York, Paris, San Francisco, San Jose, Seattle, Tokyo og Venedig.
Forbedret søgning
AI har givet søge-funktionen i Google Maps ekstra kræfter. Søgningen giver nemlig foto-ledsagede resultater, fordi den kan gribe tilbage på milliarder af bruger-delte billeder.
Nærmest ligegyldigt, hvad man søger efter geografisk – man vil nu få både landkort, tekster og fotos at kigge på.
Nogle kender dele af den nye søgning fra Googles tidligere features som ”Search with Life View” og ”Google Lens.”
Den nye funktion er f.eks. praktisk, når man befinder sig i et nyt område og har brug for at identificere omgivelserne hurtigt.
Ved at klikke på “Lens” symbolet i Google Maps søge-bjælke kan man åbne et ”live” kamera-billede på sin mobiltelefon og her f.eks. få vist de nærmeste restauranter, betalings-automater, togstationer, apoteker, turist-attraktioner osv.
Google har travlt med at rulle den nye søge-funktion til flere og flere byer. Fra begyndelsen er bl.a. Rom, Sao Paulo, Las Vegas, Taipei og Austin dækket.
Klogere navigation
Bilister vil formentlig elske Googles forbedring af navigationen med AI.
De omfatter f.eks. flere detaljer på veje, gader og baner på vejen, mere realistiske visninger af bygninger og tilføjelsen af HOV – High Occupancy Vehicle – vejbaner.
Disse AI-forstærkede forbedringer hjælper bilister med at navigere komplekse ruter mere præcist og sikkert end tidligere.
Her i det første år vil den nye navigation dække 12 lande, herunder Tyskland, Frankrig, USA og Canada. Ingen af dem fungerer endnu.
Bedre visning af elbil opladere
Meget oplagt har Google også forbedret informationen for de stadig flere elbiler på gader og veje.
Google Maps leverer nu detaljerede data om selve ladestationen, ladehastighed, ledige pladser og kompatibilitet med netop den elbil, man kører i.
Google bekræfter bl.a, at 25 procent af alle offentlige ladere i USA er ude af funktion på et hvilken som helst tidspunkt af døgnet….
(Indledningsfoto til artiklen: CardMapr.nl)
Skriv et svar