Turister fra andre EU-lande som f.eks. Danmark kan fra midten af maj besøge Grækenland, uden at de skal sættes i karantæne efter ankomsten – sådan som reglerne er i dag.
Det oplyste vice-turist-minister Sofia Zacharaki her til formiddag til den græske nyheds-tjeneste Skai. Der er dog visse betingelser, som skal være opfyldt:
Turisterne skal enten være færdig-vaccinerede eller fremvise en frisk PCR-test, der ikke må være ældre end 72 timer.
Ud over EU-landene skal de nye regler fra den 14. maj også gælde for bl.a. Storbritannien, Israel og Serbien, oplyser Skai.
I løbet af i år har Athen taget flere tilløb til at få åbnet for udenlandske turister igen. Hver gang er grækerne blevet blæst tilbage på grund af øget Corona smitte i eget land eller i de lande, hvor turisterne typisk kommer fra.
Grækenland har også presset på i Bruxelles for at få accellereret udviklingen af et EU Corona pas, der nu ser ud til at komme i juni.
Turismen udgør 20 procent af Grækenlands brutto-national-produkt og er derfor uundværlig for landet….
(Indledningsfoto til artiklen: Michelle Raponi / Pixabay)
Skriv et svar