Selvom Grækenland har kraftigt stigende infektions-tal siden februar, håber landet, at det hele vil være overstået i midten af maj.
Da planlægger grækerne i hvert fald at åbne for udenlandske turister igen. Grækenland gør comeback til sommer.
Det sagde Grækenlands turist-minister Harry Theocharis i går, hvor han deltog i et online pressemøde i forbindelse med den store tyske rejsemesse ITB. Også den holdes via nettet i år.
Theocharis mener, at hans lands sundheds-myndigheder har så godt tag på Corona, at de kan vende den triste udvikling fuldstændigt i de næste to måneder.
Inden for EU er Grækenland en af de største tilhængere af, at der skal indføres et fælles-europæisk Corona pas. Det skal give turisterne frihed til at bevæge sig rundt på alle græske øer og på fastlandet.
Grækerne kan dog også godt se, at det går langsommere end først planlagt med Corona vaccinationerne:
Derfor vil landet måske nøjes med at kræve, at udenlandske turister skal forelægge en negativ PCR test, der ikke må være ældre end 72 timer, når de ankommer til Grækenland. Bedre ville det dog være, hvis turisterne kunne dokumentere, at de har fået vaccinationerne.
Grækenland vil åbne trinvis til sommer. Formentlig kommer flere af de mindre øer først, hvor Corona udbredelsen er lavest.
Åbningen vil også gælde EU-borgere først plus indbyggere fra Israel, der har verdensrekord i antal vaccinerede borgere.
Turist-minister Harry Theocharis understeger, at sidste års stramme sikkerheds- og hygiejne-regler i hoteller, restauranter, lufthavne, turist-attraktioner osv. vil blive videreført til sommer. Det gælder bl.a. krav om mundbind i det offentlige rum….
(Indledningsfoto til artiklen: Arthur Yeti / Unsplash)
Skriv et svar