I juli og august var kun 40 procent af det normale antal feriefly i luften over Europa. Det satte sit præg på sommer-turismen, der klarede sig meget forskelligt fra land til land.
Klart bedst kom Grækenland ud af sommeren. Her nåede man hele 85,7 procent af det normale antal flyafgange som før Corona. Helt i den modsatte ende kom Storbritannien med kun 14,3 procent.
Tallene stammer fra analysebureauet Forward Keys, der har talt fly på himlen over Europa i juli og august. Næstbedst klarede Cypern sig med 64,5 procent af den normale sommertrafik. Derefter følger Tyrkiet med 62 procent og Island med 61,8 procent.
Turist-sværvægtere som Spanien og Italien følger noget lavere på listen – med henholdsvis 50,5 og 36 procent. Her manglede især amerikanske turister og englændere, der var hårdt ramt af rejserestriktioner.
Tyskland havde kun 26 7 procent af sine normale sommer-turister. Portugal 48,8 procent og Danmark 31,8 procent.9.
Forward Keys har også kigget på, hvordan Corona påvirkede storby-ferier her i sommer. Her var London hårdest ramt af alle. Englands hovedstad havde kun 14,2 procent af sine udenlandske gæster – sammenlignet med de samme to måneder i 201
Paris havde 31,3 procent, Rom 24,2, Lissabon 43,5 procent, Istanbul 56,5 procent og Athen 70,2 procent. Bedst klarede Palma de Mallorca sig med 71,5 procent.
De helt store forskelle finder man, når man kigger på travlheden i Europas lufthavne. Her klarede Heraklion i Grækenland og Antalya sig bedre end før Corona. Heraklion havde 105,6 og Antalya 100,5 procent af sin normale trafik.
Generelt kom lufthavne i og nær populære badebyer bedst ud af juli og august. Ibiza nåede 91,3 procent af sin før-Corona flytrafik. Larnaca havde 73,6 procent, Palma de Mallorca 71,5 procent og Athen 70,2 procent.
Ifølge Forward Keys er det især manglende langdistance gæster, der er turisme-branchens store problem i Europa. Amerikanerne er hårdt savnet. Det samme er gæster fra Mellemøsten. Af sidstnævnte kom kun 2,5 procent af det normale i juli og august….
(Indledningsfoto til artiklen: Free-Photos / Pixabay)
Skriv et svar