Tidligere har vi haft trends i feriebranchen, som blev kaldt honey- og baby-moom. Siden kom så også flere år med single- og grønne rejser.
Her i 2025 ser det nye modeord at være ”grandymoon.” Det er rejser, hvor flere generationer tager afsted sammen.
Grandymoon er ferier, hvor forældre inviterer bedstemor og bedstefar med på rejse som tak for, at de har passet børnebørnene så ofte i det forløbne år.
Derfor vil vi se mange flere eksempler på denne sommer, at tre generationer tager på ferie sammen.
Trenden har allerede været i gang i Danmark i flere år, hvor både charterselskaber og mange rejsebureauer kan snøre passende rejsepakker sammen.
Lige nu har bølgen ramt England, Australien og USA, hvor avisen ”New York Post” fortæller, at denne særlige form for rejser er meget populær til at bringe hele familien sammen igen.
Selve navnet Grandymoon er sammensat af de engelske ord for bedsteforældre – grand parents – og ordet ”moon”, der her betyder måned.
Airbnb melder også om et boom i grandymoons: Familier og grupper af venner strømmer til Airbnb, hvor 80 procent af alle nye bookinger i f.eks. Australien og New Zealand er grupperejser.
Man kan også følge grandymoons fremmarch i de sociale medier, hvor der er flere og flere video med unge og ældre, der rejser sammen, på bl.a. Facebook, Instagram og TikTok.
Når man rejser med pensionister, er det en god ting at tage hensyn til deres særlige behov. Derfor anbefales tre lande som oplagte rejsemål for grandymoons.
Det er Spanien med sit varme klima og talrige kulturelle attraktioner, Portugal med rolige strande og lave priser samt Italien med historiske byer som Rom eller Firenze….
(Indledningsfoto til artiklen: Niclas Jessen / Visit Denmark)
Skriv et svar