Den tidligere britiske kronkoloni Hong Kong, der i dag er en del af Kina, har været vant til at se mange millioner udenlandske turister hvert eneste år.
Det fik en brat stopper, da Corona pandemien overfaldt verden – og ikke mindst Kina. Først for ganske nylig fik Hong Kong lov til at åbne sine grænser igen.
For at få gang i turismen igen vil Hong Kongs lufthavns-myndigheder forære en halv million flybilletter væk.
De vil blive kanaliseret via Hong Kongs tre flyselskaber Cathay Pacific, lavpris-specialisten HK Express samt Hong Kong Airlines.
Ingen af dem har desværre ruter til og fra Danmark, så de gratis billetter er nok ikke så relevante i forhold til danskere.
Den seneste rute til og fra København lukkede Cathay Pacific for flere år siden. Den holdt kun kort, fordi SAS åbnede konkurrerende rutkort tid, da SAS åbnede en konkurrerende rute.
Hong Kongs lufthavns-myndigheder købte allerede de 500.000 flybilletter for egen regning tilbage i 2020, men uddelingen begynder først nu. Det sker fra begyndelse af marts og trinvis til forskellige regioner af verden.
Nogle vil være direkte foræringer af gratis retur-billetter til og fra Hong Kong. Andre vil indgå i lotterier, konkurrencer og som to-for-én bonus billetter.
Ifølge nyheds-tjenesten Bloomberg vil Hong Kong til sommer også uddele 80.000 gratis flybilletter til Hong Kongs egne indbyggere.
Yderligere 80.000 billetter skal gå til folk, der bor i det såkaldte Greater Bay område. Ud over Hong Kong består det af spille-øen Macao og den sydlige Guangdong provins i Folkerepublikken Kina.
Det kan man da kalde en turist-kampagne af format….
(Indledningsfoto til artiklen: Bady Abbas / Unsplash)
Skriv et svar