Den store TUI rejse-koncern har også succes med eget specialiserede krydstogter, der foregår på de tyske ”Mein Schiff” skibe.
Det gælder ikke mindst de såkaldte ”Full Metal Cruises” med masser af hård rock koncert ombord.
Dem gennemfører TUI Cruises nu for 11. gang. Det sker her i september, hvor det meget rock-prægede krydstogt er delt op i to.
Den første del sejler lige og vil undervejs kigge forbi København, der er del af den fire-dages sejlads fra Bremerhafen over Oslo, København til Kiel.
Selvom ”Full Metal Cruises” foregår på store krydstogtskibe, er rejserne normalt udsolgt på få minutter.
Det er de også i år, hvor andet rock-kryds går fra Kiel, over Ålesund og Bergen i Norge og tilbage til Kiel. Det sker i dagene fra den 10. til den 15. september.
Når ”metal-headene” har forladt ”Mein Schiff 3”, overtages skuden af er farverigt karneval til søs:
Tyskerne har deres helt egen karneval, der forvandler flere storbyer til kæmpe-parties af udklædte mennesker.
Dem, der ikke fik nok af karnevallet i vinters, kan fra den 15. september og fire dage frem tage kostumer og masker frem.
Så er der nemlig ”Jeckliner 4” krydstogt, der også kigger forbi København på sin rute mellem Kiel, Göteborg og Kiel retur fra den 15. til den 19. september. Her er der stadig få billetter til salg.
Navnet ”Jeckliner” kommer i øvrigt af, at karnevals-entusiaster fra Köln kaldes for ”jeckens.”
TUI Cruises seneste nye skib «Mein Schiff 7» skal også deltage i løjerne med event-cruise dillen.
Det danner således rammerne om en fem-dages sejlads med lutter hip-hop, rap og breakdance samt det tyske topband ”Die Fantastischen Vier” i perioden fra den 22. til den 27. september. Dette krydstogt kaldes ”MeerBeats 2024.”
Endelig optræder en af Tysklands to store slager-dronninger på sit eget krydstogt fra den 27. september til den 2. oktober. Der er tale om ”Andrea Berg & Friends”, som for længst er udsolgt….
(Indledningsfoto til artiklen: Mein Schiff / TUI)
Skriv et svar