Cyber-kriminelle har altid været dygtige til at udnytte krise-situationer i samfundet til deres fordel. Når folk er under pres, er de nemmere at lokke til at opføre sig letsindigt med sikkerheden i deres computere, mobiler og netværk.
I begyndelsen af Corona pandemien forsøgte hackere sig med ”phishing” angreb, hvor de solgte falske produkter online som mundbind, toiletpapir eller håndsprit.
Mens pandemien rasede på sit højeste, udgav de cyber-kriminelle sig som repræsentanter for sundheds-sektoren eller Corona-relaterede virksomheder som Pfizer eller BioNTech.
Nu, hvor pandemien stilner af, og verden begynder at åbne sig, skifter hackere igen metier. Nu er rejser og ferie-ivrige mennesker den nye målgruppe for phishing-angreb via emails, sms, social media henvendelser osv.
Formålet er at lokke folk til at afsløre personlige data, konto oplysninger og anden finansiel information mod at få tilbudt billige rejser og specialtilbud. Bagefter sælger de disse data på internets undergrunds-markeder.
Det viser en ny analyse, som amerikanske Palo Alto Networks har lavet via sin datasikkerheds-gruppe Unit 42.
Herfra viser de aktuelle tal, at it-kriminelle satser kraftigt på at udnytte rejselysten til at udsende ferie-relaterede phishing mails og ondsindede links.
De it-kriminelle bruger ofte Googles platform til at lægge farlige hjemmesider på. De har kun ét formål – at høste log-in oplysninger, betalingsdata og udbrede malware, der inficererer systemerne hos både kunder og rejsebranchen.
Google har formentlig lukket de fleste af disse skadelige hjemmesider – de kaldes for ”scams”. Dert drejer sig f.eks. om falske websider med tilbud om ferieboliger, hotelkæder, flyselskaber og rejsebureauer.
Unit 42 har desuden arbejdet sammen med den store cloud-leverandør Dropbox om at stoppe virus-inficerede og falske rejse-relaterede dokumenter, så de ikke når at sprede sig til intet-anende forbrugere….
(Indledningsfoto til artiklen: Tumisu / Pixabay)
Skriv et svar