Hvis I går rundt med formodning om, at de australske strande er de farligste at bade og surfe ud fra, tager I fejl.
Ganske vist er det som oftest blodige overskrifter om haj-angreb ved Australiens kyster, vi hører om i medierne, men USA er faktisk dobbelt så farlig. Specielt området omkring Florida. Det gælder også historisk set.
Florida Museum har lavet en oversigt over kendte og uprovokerede haj-angreb i de seneste 440 år. Fra 1580 og frem til udgangen af januar i år har USA oplevet 1.483 af slagsen, mens Australien har haft 652 tilfælde.
På tredjepladsen kommer Sydafrika med 255 haj-angreb. Det er ellers hernede på sydspidsen af Afrika, at man kan møde den største menneske-truende haj af alle – den hvide. Den haj-art, som stod model til Steven Spielbergs legendariske rædselsfilm ”Jaws” – på dansk ”Gabet.”
Lidt overraskende for mange er sikkert, at Iran har fundet vej til Top-10 over de lande i verden, der har registreret flest haj-angreb. Iran er ikke just et land, vi forbinder med badeferie, men det har faktisk en 2.000 kilometer lang kystlinie langs den persiske golf.
Sådan overordnet set er risikoen for at blive bidt af en haj meget lille. Totalt set er der kendt 2,739 tilfælde siden 1580. Det giver godt seks om året….
(Indlednings-billede til artiklen: Dmitry Abramov / Pixabay)
Skriv et svar