Mange danskere må synes, at de er blevet lidt rigeligt runde og magelige af at sidde et par år derhjemme på grund af Corona – uden at kunne gå i fitness studie eller tage på sommerferie sydpå for at få brunet kroppen.
I hvert fald siger fem af 10 danskere, der planlægger at på sommerferie i år. De vil bruge dagene på et sportshotel, hvor de kan komme i bedre form.
Det viser en rundspørge, som landets næst-største charterselskab Apollo har fået lavet blandt 1.000 repræsentative danskere. Analysen er foretaget af Mantap Global i fire lande.
Knap hver tredje dansker – 30 procent – dyrker sport, når de er på ferie. Lige så mange træner mindst lige så meget som derhjemme.
Det er især svømning, cykling, yoga, fitness og gruppetræning, der er de mest populære motionsformer på ferien. I den senere tid er der dog også kommet en stærkt stigende interesse for tennis og padel.
Denne sommer ser ikke kun ud til at blive et comeback for ferie-strømmen til Middelhavet. Aktiv ferie og motion kommer også til at spille en helt særlig rolle, når halvdelen fortæller, at de godt kunne tænke sig at tilbringe sommerferien på et decideret sportshotel..
For at imødekomme denne efterspørgsel på sportshoteller lancerer Apollo derfor yderligere tre nye af slagsen i Grækenland. Det er Sivota Retreat – Powered by Playitas, Porto Myrina – Powered by Playitas og Levante – Powered by Playitas.
At det ikke kun er reklame, når hotellerne kalder sig sporty, kan man se på Levante Beach Report. Her har man op til den nye sæson investeret i seks tennisbaner, to padelbaner, et 25-meters svømmebassin, et stort fitness center og et cykel-område.
Danskerne er i øvrigt det folkeslag i Norden, der helst vil holde den aktive ferie sammen med deres børn. Det svarer 17 procent eller dobbelt så mange hos svenskerne.
Tilsvarende siger mere end hver tredje – 35 procent – at de foretrækker at holde motions-ferie sammen med deres partner. 20 procent vil helst træne på egen hånd….
(Indledningsfoto til artiklen: Apollo)
Skriv et svar