Danskere, der flyver fra Hamborgs lufthavn – det gør især mange syd- og sønderjyder – må indstille sig på en del forsinkelser i den kommende tid.
Det samme gælder folk, som flyver til Hamborg eller skal bruge den nordtyske lufthavn til omstigning på en anden rute.
Hamborg lukker nemlig den længste af sin to start- og landings-baner i to uger, fordi den trænger til reparation og vedligeholdelse. Lukningen sker i perioden fra onsdag den 22. august og til og med onsdag den 5. september.
Hvert år starter og lander 160.000 fly i Hamburg Airport. De slider hårdt på underlaget, hvor asfalt og beton skal udskiftes, drænings-rør renses, og markeringer på banen fornys.
Passagerer må regne med mindre forsinkelser på især dagens travleste tider, fordi flyene i de to uger skal deles om kun én bane at starte og lande på. Lufthavnen understreger, at reparationerne ikke går ud over flytrafikkens sikkerhed.
Status på reparationer og forsinkelser kan man løbende hente på Hamborg lufthavnens hjemmeside eller en særlig meddelelses-service, der ligger på WhatsApp social media platformen….
Skriv et svar