Nu er det lige op over. Om nogle få dage begynder skoleferien, og danske familier i tusindtal pakker bil og gør klar til at køre sydpå.
SOS International mener, at mange danske bilister måske er kommet lidt ud af træningen efter to år med Corona pandemien.
Derfor kan de have godt af at få sendt en række gode råd i hovedet til de sidste vigtige forberedelser til bilferien.
Faktum er nemlig, at de fleste bilproblemer i udlandet kunne være undgået med et værksteds-besøg og et grundigt eftersyn af bilen før afgang.
SOS International hjælper danske bilister med vejhjælp i udlandet via Rødt Kort ordning. Alligevel kan det specielt denne sommer blive svært at skaffe en erstatningsbil på grund af den aktuelle mangel på lejebiler overalt i Europa.
Også hvis man allerede har spenderet penge på et eftersyn af feriebilen, kan der være ting, som folk typisk glemmer i travlheden op til den første lange køretur i flere år:
Planlæg klogt
Tyskland er det store transitland for mange danske feriebilister, og dét kan tydeligt ses i skade-statistikken hos SOS International.
De mange timers kørsel med fuld oppakning, blæs på aircondition og opladning undervejs af alle mulige elektroniske gadges presser bilen maksimalt.
SOS International anbefaler derfor, at man planlægger køreturen gennem Tyskland nøje. Sæt tid af til både pauser og uforudsete hændelser.
Prøv f.eks. at undgå de trafikale spidsbelastninger på de tyske autobahner og tag nogle hvil undervejs. Den høje hastighed kan være stressende for både chauffør og andre i bilen.
Pak sikkert og rigtigt
Ved at pakke bilen korrekt, formindsker man risikoen for personskader ved hårde opbremsninger og kollisioner. Alt for ofte ser man løse ting flyve rundt i bilens kabine:
- Tunge ting skal placeres lavest og længst inde mod bagsædet.
- Hvis man bruger tagboks, er det de letteste ting, som skal placeres her.
- Sæt opbevaringslommer på forsædernes bagsæde, hvor små løse ting kan placeres.
En del moderne biler kommer uden reservehjul som standard. Skal man på langtur, bør man have reservehjul med.
Et reservehjul gør en f.eks. mere uafhængig af lokale bilværksteders åbningstider og beholdning af dæk i den rette størrelse.
(Indledningsfoto til artiklen: Pixabay)
Skriv et svar