Engang imellem opdager man, at de mest simple løsninger er de bedste. Og bagefter tænker man, hvorfor har ingen andre fundet på den detalje før?
Genius Pack har f.eks. trykt en huskeliste i sin nye Supercharged kuffert, så man ikke glemmer ting, man normalt skal have med på rejsen. Sådan en morgen med stress, hvor bagagen bliver pakket i sidste øjeblik, overser man ofte den ene eller anden detalje. Lad det være en hårbørste eller et buksebælte.
Den trykte huskeliste har jeg ikke set før i andre kufferter. I hvert fald ikke som en del af standard udstyret. Ikke helt så unik, men ret sjælden hos andre er Genius’ kuffertens helt separate pose til brugt tøj – underhylere og sure sokker f.eks.
Genius Supercharged har også en modulære vægge med polstrede lommer i forskellige størrelser til f.eks. smartphone, oplader, pung, pudderpung og andre småting, som folk har med på rejsen.
Genius Pack er et forholdsvis nyt firma, der blev skabt gennem ”crowd funding”. Folkene bag ideen lod interesserede købere finansiere opstarten ved at forudbestille de første kufferter via iværksætter portalen Kickstarter.
Det blev en stor succes, og Genius er i dag en vel-etableret virksomhed. Langt fra så stor som kuffert-industriens giganter a la Rimowa, Samsonite eller Delsey, men på vej op.
Desuden hævder Genius’ stifter – designeren Alfred Chehebar – at firmaet aldrig må blive større end, at det kan være tæt på forbrugerne og lutte til deres ønsker og kritik.
Feedback fra det rejsende folk ligger også til grund for den seneste nye Genius Pack Supercharged, der nu kan bookes til priser fra 239 USD eller ca. 1.600 kroner. Det er 50 pct. under den senere butikspris.
Genius Pack lægger stærk vægt på at fortælle, at kufferten har været afprøvet af adskillige flyselskaber og er godkendt af luftfarts-myndighederne. Det gælder både i størrelse som kabine bagage (”carry on”), materiale-valg og det indbyggede power bank batteri på 10.000 mAh.
Batteriet, der har kræfter nok til at fylde tre smartphones eller en tablet med ny energi, kan let tages ud og medbringes i flyets kabine, sådan som reglerne foreskriver i dag. Kufferten selv kan enten tages med som håndbagage eller tage med i flyets lastrum.
Kufferten er fremstillet i hårdt og solidt polykarbonat, der både er ridsefast og stødsikkert. Desuden kan det nemt rengøres ved hjælp af en fugtig klud.
Genius Pack Supercharged har ikke to eller fire, men hele otte hjul der kan rotere 360 grader. Det skal gøre bagagen usædvanligt letløbende – selv på ujævne overflader som brosten eller grus. Man kører jo ikke altid med sin bagage på glatte gulve, flade tæpper eller hård asfalt, når man er ude at rejse.
Den nye kuffert kommer selvfølgelig med en TSA-godkendt lås, men det er nu helt almindeligt nu om dage. Den rummer 44 liter.
Som tidligere nævnt kan Supercharged kufferten i øjeblikket forud-bestilles til priser fra ca.1.600 kroner. Man kan vælge mellem farverne sort, mathvid eller rosa-gylden. Med i prisen følger et universal-kabel til opladning, der passer både til Android og iPhone/iPad. Levering vil ske medio maj….
Skriv et svar