Skal man have dårlig samvittighed, når man sætter sine tæer i det lækre hvide sand på Tenerifes og Lanzarotes strande?
Måske skal man, for et afrikansk folk beskylder nu myndighederne på de Kanariske Øer for at have tyvstjålet sandet fra Sahara. Uden at spørge om lov eller betale for det.
Historien kæmper Tenerife med en voksende forurening. Den kommer fra havet, der skyller store mængder plastik affald ind på de populære turist-øers strande og kyster.
Dertil kommer, at turisterne på de Kanariske Øer bestemt heller ikke holder sig tilbage med at smide plastikposer, tømte vandflasker og éngangs emballage fra måltider fra sig på gader og i naturen. Ikke i affaldstønder.
Skandalen om det hvide sand samler overskrifter i lokale medier som ”Teneriffa News”, og mon ikke den inden længe bliver en stor nyhed i de sociale medier verden over.
Den fortæller, at Tenerife egentlig slet ikke selv har det hvide sand. Øerne er af vulkansk oprindelse, så strandene normalt er dækket af mørkt lava sand.
Det synes turisterne imidlertid ikke er så lækkert. Derfor skal Tenerife og andre kanariske øer gennem årtier har hentet skibe fyldt med fint og lyst ørkensand hos naboerne i Afrika.
Sandet ser man bl.a. på Tenerifes smukke hvide Playa de las Teresitas strand nær øens hovedstad Santa Cruz.
Sahara ligger kun 250 kilometer fra de Kanariske øer. Ørkenen er lige så stor som USA i areal, så et par skibsladninger sand, der forsvinder, kan vel ikke gøre den store skade.
Det er flere nordafrikanske stammer og ørkenfolk dog helt uenige i. De har sendt en officiel klage til lokalregeringen for de Kanariske Øer, hvor de forlanger at få erstatning. Indtil videre har de spanske myndigheder og politikere ikke svaret på henvendelsen.
I brevet henviser afrikanerne konkret til to skibe, der har hentet stjålet strand-sand den 19. februar og den 7. marts 2019. De skal have losset deres hvide fragt i havne på Gran Canaria, Tenerife, Lanzarote og Fuerteventura.
Invasion fra havet
Langt mere end klagerne over det stjålne sand bekymrer Tenerifes myndigheder, hvad mange lokale indbyggere kalder en invasion fra havet.
Det drejer sig om mange tons plastik affald, der hver dag bliver skyllet ind fra Atlanterhavet. Noget af skraldet kommer fra de Kanariske Øer selv, men langt det meste er kommet svømmende langvejs fra. Måske helt oppe fra Nordeuropa.
Den lokale miljø organisation Océano Limpio Tenerife har postet en Facebook video af forureningen, og den slags reklame kan de lokale turist myndigheder bestemt ikke lide.
Videoen viser, hvordan turister med børn vader rundt i plastik affald på den populære stand Playa Grande i Puerto del Carmen på Tenerife.
Det store spanske dagblad El Pais har talt med May Gómez om problemet. Hun er biologi professor på University of Las Palmas of Gran Canaria.
“Vores øgruppe former en naturlig barriere mod Golfstrømmen og dens udløbere. Det betyder, at de Kanariske Øer fungerer som en affalds-opsamlinger for det skrald, der ligger i Nordatlanten,” forklarer hun.
Miljø-organisationen samler hver dag 30 kilo plastik på bare den ene strand. Det kan ikke genbruges og ryger derfor ud med det lokale husholdnings-skrald.
Organisationen opfordrer dog i kampagner til at undlade at smide plastik ting i vandet. Det kan ende som bittesmå kunststof partikler, som fisk spiser – og som senere kan ende på tallerkenen som menneskeføde.
Tenerife er langt fra det eneste populære turistmål, som slår alarm over den stigende plastik forurening.
Sidste år indførte Mallorca og nabo-øerne en turistskat, hvis penge bl.a. skal bruges til at bygge bedre renseanlæg og gøre strandene rene.
I Thailand er man gået endnu videre. Her har man lukket den smukke Maya Bay frem til 2021 på grund af slitage og forurening fra for mange turister. Maya Bay blev verdensberømt i filmen “The Beach” fra 2000 med Leonardo DiCaprio i hovedrollen….
Skriv et svar