Det er ikke kun de større danske lufthavne, som har droppet kravet om mundbind siden i går. Nu følger også Europas største lufthavn – Heathrow i London – i samme spor.
Fra i morgen onsdag den 16. marts siger Heathrow goodbye til mundbindene, der har været et must i lufthavnen i omkring to år.
Farvel til maskerne gælder principielt kun på lufthavnens arealer, i ankomst- og afgangshaller, terminaler, gates, shopping-områder osv. I flyene kan der dog være andre regler, hvilket passagerer skal være opmærksomme.
Engelske nyhedsmedier venter, at store flyselskaber som British Airways og Virgin Atlantic vil droppe deres krav om mundbind i denne uge.
Tidligere har fdet regionale engelske flyselskab Jet2 gjort det, mens Ryanair har meldt ud, at masker vil være slut i deres lavprisfly fra april.
British Airways har i aftes meldt ud, at selskabets passagerer kun skal beholde mundbind på fra onsdag, hvis destinationerne kræver det.
Flyver man f.eks. med British Airways eller Virgin Atlantic til USA, er ansigtsmasker fortsat påkrævet på grund af amerikanske Corona regler.
Ud over mundbindene dropper Healthrow alle andre tilbageblevne Corona restriktioner med udgangen af denne uge. F.eks. skal indkommende passagerer fra udlandet ikke længere udfylde en Passenger Locator Form eller gennem ekstra Corona tests ved ankomsten.
Trods afviklingen af sine Corona bestemmelser oplever Storbritannien igen en stigning i smitte-tilfælde. I den seneste uge har man registreret over 440.000 nye smitter, hvilket er en stigning på 48 procent sammenlignet med ugern forinden….
(Indledningsfoto til artiklen: Heathrow Airport)
Skriv et svar