Det er bestemt ikke kun de danske lufthavne, der må kigge på tomme terminaler og gates. Kun fragtfly starter og lander regelmæssigt for at sørge for, at Danmarks eksport og import holdes så nogenlunde ved lige – og danskerne kan modtage nødvendige værnemidler som ansigtsmasker og Corona test-kit fra Kina.
Også Europas største lufthavn – Heathrow i London – melder ud om katastrofale tal. I den netop overståede april er passager-trafikken således faldet med 97 procent. Det betyder, at kun tre fly starter og lander i det tidsrum, hvor det normalt er 100!
Set over hele første kvartal faldt passagertallet i Heathrow med 18 procent. Hun 14,6 millioner rejsende ankom til den store lufthavn i januar, februar og marts tilsammen.
Omsætningen i Heathrow faldt med 12,7 procent til 503 millioner pund. Det er ca. 4,3 milliarder kroner.
Lufthavnen har dog en stor pengekasse at tære på med 3,2 milliarder pund i. Derfor kan Heathrow holde sin drift i gang i mindst 12 måneder. Selv uden en eneste passager gennem terminalerne.
Heathrows ledelse oplyser, at man reagerede meget hurtigt på den truende Corona krise. Allerede meget tidligt i forløbet begyndte lufthavnen at reducere sine daglige omkostninger med 30 procent.
I den forbindelse gik både ledelse og lavere rangerende medarbejder ned i løn. Desuden bruger Heathrow kun to af sine fem terminaler og kun én start- og landingsbane.
Alt i alt har det været med til at spare omkostninger på 5,6 milliarder kroner (650 mio. GBP), oplyser den store britiske lufthavn I en regnskabs-meddelelse….
(Indledningsfoto: Tomek Baginski / Unsplash)
Skriv et svar