Et af tidens store ømme punkter er den stigende overvågning af mennesker overalt. Mest udtalt i Kina, hvor der sidder video kameraer med ansigts-genkendelse på hvert gadehjørne. Men også overvågning i lufthavne, indkøbscentre – og ja – nu også i passagerfly.
Trends & Travel har tidligere beskrevet, hvordan de skærme, der sidder i flysædernes ryg, kan indeholde kameraer.
De er jo i virkeligheden bare tablets, der er sat på højkant. Og tablets har som standard kameraer til video-telefoni a la Skype indbygget som standard.
Hong Kongs store flyselskab Cathay Pacific bruger kameraer i sine infotainment systemer i sæderyggen. Selskabet overvåger i stedet sine passagerer med kameraer i loftet af flyene, i lufthavnens lounger og ude ved gatene.
Cathay Pacific er helt åben omkring sin overvågning og kontrol. På sin hjemmeside skriver flyselskabet under punktet privatlivs-politik:
”Your use of our inflight entertainment system and inflight connectivity’ are two instances in which information related to travelers is collected.”
Cathay Pacific glemmer næsten at fortælle, hvad video optagelserne bliver brugt til, hvor længe de lagres, og hvem der har adgang til dem.
Dermed kan det kinesiske flyselskab meget vel få problemer med EU’s GDPR regler, der netop skal beskytte borgernes personlige informationer.
Cathay Pacific flyver i øjeblikket ikke til danske lufthavne, men selskabet ses hyppigt i andre europæiske storbyer.
Efter at overvågningen blev afsløret i amerikanske medier i den forløbne weekend, har Cathay Pacifics PR-afdeling haft travlt med at hælde vand på bålet.
Ifølge tv-stationen CNN har Cathay anbragt ét video-kamera nær cockpit døren. Det overvåger passager-kabinen af “sikkerheds-mæssige grunde”.
Flyselskabets talsperson fortæller også, at man har installeret overvågnings-kameraer i lufthavnes lounger og gates ”for at beskytte vores kunder og service personale.” Cathay lover samtidig, at der ikke sidder kameraer på toiletter. Hverken i fly eller lufthavne.
Hvad der sker med video optagelserne? Det er Cathay ikke så meddelsom om. Dog fortæller flyselskabet, at ”alle billeder håndteres følsomt og med skrap adgangs-kontrol.” De personlige data kan blive brugt til markedsføring, kunder-service, skræddersyning af tilbud og loyalitets programmer.
Cathay Pacific afsløringen kommer i kølvandet på adskillige historier, hvor kameraerne i flyenes sæderygge blev beskyldt for at kunne optage videoer af passagerer, uden at de var klar over det.
En række flyselskaber rykkede hurtigt ud med garantier om, at de skam havde koblet skærm-kameraerne fra. Blandt dem er også Cathay Pacific.
Hos Cathay indeholder ”inflight entertainment” systemerne hverken kameraer, mikrofoner eller andre sensorer, der kan overvåge passagerernes gøren og laden….
Skriv et svar