Man kan måle danskernes bevægelser i sommerferien på flere forskellige måder. En af metoderne er at følge, i hvilke lande vi bruger vores uundværlige mobiltelefoner.
Det er præcist, hvad det Danmarks næststørste teleselskab Telenor har gjort i ugerne 27 og 28, der svarer til første halvdel af juli.
De fleste danskere med mobil-abonnement hos Telenor befandt sig i vores nærmeste nabolande Tyskland og Sverige, men et pænt stort antal rejste også rundt noget længere borte i Tyrkiet og Grækenland.
”Mobiltelefonen er svær at undvære i ferien, hvor vi bruger den til at finde den hurtigste rute til stranden, uploade billeder til Instagram, lytte til lydbøger eller streame tv-serier på en regnvejrsdag. Derfor er roaming-data et rigtig godt pejlemærke for danskernes rejsevaner,” fortæller Jens Gram Larsen. Han er Senior Director og Head of Network hos Telenor i Danmark.
Han tilføjer, at listen over de mest populære rejselande her i juli i år minder meget om dem, vi besøgte i juli 2019. Med andre ord har danskerne ikke ændret rejsevaner i forhold til før Corona.
Her er de 12 lande, hvor danske mobiltelefoner fra Telenor blev benyttet flittigst i uge 27 og 28:
- Tyskland
- Sverige
- Italien
- Østrig
- Tyrkiet
- Spanien
- Frankrig
- Grækenland
- Kroatien
- Holland
- Norge
- Tjekkiet
(Indledningsfoto til artiklen: Vinicius Amano / Unsplash)
Skriv et svar