Vi har passeret nytår, og så må det være det oplagte tidspunkt at kigge tilbage på 2021- og hvem der klarede sig bedst i et problematisk og Corona-præget år.
Hvis vi sætter fokus på flyselskaberne, ser Emirates ud til at være årets store vinder. Hele tre titler hentede flyselskabet ved World Travel Awards, der blev uddelt her ved juletid.
Emirates er både ”verdens førende flyselskab 2021” og ejer af ”verdens bedste første klasse på et fly”. Dertil kommer, at Emirates’ hjemmebane – Dubai International Airport” blev kåret som ”årets bedste lufthavn.
Det var 28. gang, at World Travel Awards blev uddelt. Karakter-givningen kommer fra over en million passagerer og rejsebranche-folk. De har bedømt snesevis af kategorier med alt fra nye hoteller og bil-udlejning til destinationer og krydstogter.
Her er vinderne i de flyselskabs-relaterede kategorier:
- Årets bedste flyselskab i verden: Emirates
- Årets bedste lavprisselskab: AirAsia
- Årets bedste Economy Class: Singapore Airlines
- Årets bedste Business Class: Etihad Airways
- Årets bedste First Class: Emirates
- Årets bedste Premium Economy: Lufthansa
- Årets bedste lufthavn: Dubai International Airport
(Indledningsfoto til artiklen: Adege / Pixabay)
Skriv et svar