Vi nærmer os nytår, og derfor vrimler det med hitlister over årets bedste, største, fineste og mest populære.
Danmarks tredje-største rejsebureau er også hoppet med på vognen. Bravo Tours har således ladet sine 160.000 feriegæster stemme om og kåre årets favoritter.
Næppe overraskende vandt Kreta suverænt titlen som det mest populære sommer-rejsemål. Det skete med stor margin ned til nummer to Mallorca.
Den tilsvarende titel som vinterens bedste rejsemål gik til Gran Canaria. Dog i skarp konkurrence med naboøerne Tenerife og La Palma.
Kunderne hos Bravo Tours har samtidig kåret rejsebureauets bedste hoteller for både sommer og vinter.
I sommer-kategorien blev det et hotel på Kreta, der vandt. Nemlig Sirios Village i feriebyen Agii Apostoli på Kretas Chania kyst.
Den tilsvarende vinter-titel går til La Palma Princess på den kanariske ø La Palma.
Her er så medalje-tagerne hos Bravo Awards som årets bedste rejsemål:
Sommer
- Kreta – 27 procent
- Mallorca – 12 procent
- Rhodos – 9 procent
Vinter
- Gran Canaria – 14 procent
- Tenerife – 12 procent
- La Palma – 9 procent
(Indledningsfoto til artiklen: Bravo Tours)
Skriv et svar