Hvis I er trætte af at se badestrande, der enten er snehvide med det fineste sand, eller de er fyldt med småsten, findes der faktisk interessante alternativer.
På den populære ferieø Fuerteventura på Kanarerne kan man således bade i noget, der allermest minder om popcorn.
Popcorn Beach i byen Corralejo er ikke et nyt fænomen. Trofaste Fuerteventura gæster har kendt den usædvanlige strand i årevis.
I løbet af 2018 og lige nu har Popcorn Beach imidlertid udviklet sig til en ren viral feber på det sociale medie Instagram.
Tusinder af indlæg viser sjove billeder, hvor ferie-rejsende tilsyneladende har popcorn mellem tæerne og gør, som om de spiser af stranden.
Kigger man lidt nærmere på stranden ved Corralejo, finder man ud af, at popcornene ikke er lavet kogte majs, men af små stykker hvid koral der er skyllet ind på land.
Her er de så blandet med vulkanske steno og almindeligt hvidt sand på stranden. Koral stykkerne varierer i størrelse – nogle ligner popcorn til forveksling, mens andre er som større sten.
Helt anderledes strande kan man f.eks. også finde på Island, på Maldiverne eller på Bahamas.
Oppe i det nordlige Atlanterhav byder Island på den fascinerende og helt sorte Reynisfjara Beach. Den er belagt med mørke vulkane materialer og ligner noget, der er taget ud af en gyserfilm eller en tv-serie som ”Game of Thrones”. Se fotos her.
På Maldiverne kan man til gengæld opleve en strand i alle regnbuens farver. Det skyldes bio-luminiscent plankton langs kysten ved Vaadhoo Island. Den ”gløder” i mørket.
Endelig har Bahamas har den helt lyserøde Pink Sands Beach på Harbour Island. Her skyldes den unikke farve en type alger ved navn Foraminifera, der skylles op på stranden.
I kan se billeder af de pinke badestrande via dette link….
Skriv et svar