Selvom især København har fået mange nye hoteller i de senere år – og flere af dem har fem stjerner – er ingen af dem gode nok til at lande på ”Top-50” listen over verdens bedste.
Hverken Danmark eller Skandinavien er repræsenteret blandt verdens 50 bedste hoteller. Tyskland for den sags skyld heller ikke.
Til gengæld har London flere med, og det samme har Paris. I alt ligger 21 af verdens bedste i Europa, mens Asien har 18 fornemme adresser at prale med.
Den årlige ”The World’s 50 best Hotels” uddeling foretages af et særligt akademi med 580 medlemmer, der alle har en top-position i hotelverdenen.
Med andre ord er det branchen, der fejrer sig selv og ikke kunderne – hotelgæsterne – som afgiver deres vurderinger.
Verdens bedste hotel skal man rejse til Italien for at finde. Det er ganske lille med 24 værelser og ligger med en smuk udsigt over Como søen i den italienske Lombardiet region.
Det familie-ejede Passalacqua hotel er oprindelig en privat villa, der er ombygget til hotel. Det tilhørte i sin tid den berømte italienske komponist Vincenzo Bellini.
Hotellet er indrettet i elegant barok stil med originale væg- og loft-malerier fra det 18. århundrede.
Udendørs har Passalacqua en stor park med oliventræer, mimoser, magnolia og roser, der omkranser en terrasse med swimmingpool.
I modsætning til de fleste andre hoteller på Top-50 listen Passalacqua ikke en højt-gearet og oppulent restaurant med mange Michelin stjerner.
I stedet serverer hotellet ægte italiensk mad i en afslappet atmosfære, hvor gæsterne kan gå direkte ud i køkkenet og snakke direkte med kokkene.
Til sidst er her en oversigt over de 20 bedste hoteller i verden. Den komplette liste med 50 hotelnavne kan studeres via følgende link:
- Passalacqua i Moltrasio i Italien
- The Rosewood i Hong Kong
- Four Seasons Chao Phraya River i Bangkok i Thailand
- The Upper House i Hong Kong
- Aman Tokyo i Japan
- La Mamounia i Marrakesh i Marokko
- Soneva Fushi på Malediverne
- One&Only Mandarina i Puerto Vallarta i Mexico
- Four Seasons Firenze i Italien
- Capella Bangkok i Thailand
- The Carlisle i Brisbane i Australien
- Chablé Yucatan i Chochola i Mexico
- Aman Venice i Venedig i Italien
- Singita Lodges i Krüger National Park i Sydafrika
- Claridge’s i London i England
- Raffles Singapore i Singapore
- Nihi Sumba i Wanokaka i Indonesien
- Hotel Esencia i Tulum i Mexico
- Le Sirenuse i Positano i Italien
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar