Hvis I vil bo til fornuftige priser, skal I holde jer laaaangt væk fra de asiatiske storbyer. De slås ikke kun med Corona virus, men også med huslejer og leve-omkostninger, der er skyhøje.
Til gengæld skal man flytte til Mellemøsten, Kaukasus og Argentina i Sydamerika, hvis ens bolig-budget er meget lavt. Her er prisen for at leve kun en brøkdel af, hvad den er i New York.
Det viser den årlige ”Worldwide Cost of Living Survey”, som analyse-enheden hos det store britiske finans-tidskrift ”The Economist” netop har offentliggjort.
Ifølge den er Singapore, Hong Kong og Osaka verdens dyreste byer at bo New York, som analytikerne bruger som reference, kommer ind på en global fjerdeplads med et pris-indeks på 100.
Alle disse fire storbyer er i høj grad afhængige af indtægter fra turister og forretningsfolk. Spørgsmålet er, om de kan holde priserne oppe nu, hvor Covid-19 hærger og skræmmer de udenlandske gæster væk.
Tallene fra ”The Economist” er nemlig indsamlet i november sidste år. I mellemtiden er Corona pandemien dukket op og har vendt hele verdens-økonomien på hovedet.
Men allerede sidste år faldt leve-omkostningerne i København åbenbart, selvom det har været svært at mærke som indbygger i Danmarks hovedstad.
Sammen med Paris er København nemlig den storby blandt verdens dyreste, hvor priserne er faldet stærkest i de seneste år.
København er således røget helt ud af Top-10, mens Paris er faldet fra en global andenplads og ned på position fem. Den franske hovedstad er nu én procent billigere at bo i end New York.
Japanske og amerikanske storbyer er til gengæld gået den modsatte vej: Den stærke japanske yen har fået Osaka og Tokyo til at blive dyrere steder at leve. I USA har dollar’ens optur gjort New York og Los Angeles kostbare.
Til sine bedømmelse af pris-niveauet har ”The Economist” både kigget på huslejer, billetter til offentlig transport og besøg på restauranter, cafeer og burgerbarer. Desuden har analytikerne sammenlignet priser på 160 forskellige dagligvarer.
De ti dyreste storbyer i verden er lige nu følgende. New York er reference med indeks 100:
- Singapore i Singapore – 102
- Hong Kong i Kina – 102
- Osaka i Japan – 102
- New York i USA – 100
- Paris i Frankring – 99
- Zürich i Schweiz – 99
- Tel Aviv i Israel – 97
- Los Angeles i USA – 96
- Tokyo i Japan – 96
- Geneve i Schweiz – 95
Alle disse storbyer koster nogenlunde det samme at leve i som New York. Så ser det helt anderledes ud i den anden ende af hitlisten fra ”The Economist”.
Her finder man byer, hvor leve-omkostningerne kun er mellem en fjerdedel og 42 procent af New Yorks. Reference er også her New York med indeks 100:
- Damaskus i Syrien – 25
- Tashkent i Uzbekistan – 30
- Almaty i Kazakhstan – 34
- Buenos Aires i Argentina -35
- Karachi i Pakistan – 35
- Caracas i Venezuela – 36
- Lusaka i Zambia – 38
- Chennai i Indien – 39
- Bangalore i Indien – 40
- New Delhi i Indien – 42
(Indledningsfoto til artiklen: Nattanan Kanchanaprat / Pixabay)
Skriv et svar