Det kan være slemt nok at navigere rundt i store lufthavne, når man er på egen hånd – eller f.eks. sammen med kolleger.
En langt større udfordringer er det at have hele familien med. Især, hvis familien omfatter små børn.
De er enten trætte og vrøvlede, eller de har en sæk krudt i rumpetten og er slet ikke til at styre i en lufthavn, hvor der er så mange nye og spændende ting at opdage for et lille menneske.
Englands store online forhandler af barnevogne, dukkevogne og babyudstyr – Play Like Mum – har derfor haft medarbejdere på rundtur til Europas 94 største lufthavne.
Målet var at finde ud af, hvordan situationen så ud for vigtige detaljer for rejsende børne-familier som f.eks. gennemnitlige kø-tider, familie lounges, legepladser, renlighed i terminalerne og faciliteter for klapvogne.
Kort sagt: Hvem er Europas mest familie-venlige lufthavn – og hvor er der plads til forbedringer?
Ingen danske lufthavne klarede sig til en placering i Top-10. København kom hinkende ind på en 14. plads. Langt efter Helsinki, der er den bedste lufthavn for familier i Norden.
Oslo landede lige efter København på en 17. plads, mens Göteborg kommer ind som nummer 20, Stavanger som 21, Bergen som 34 og Arlanda i Stockholm som nummer 37.
Mange af Europas største og mest kendte lufthavne klarer sig rigtig dårligt i Play Like Mums vurdering:
London Heathrow finder vi helt nede i position 25, Frankfurt på plads 36, Paris Charles de Gaulle som nummer 58 – og London Stansted som den ringeste af alle.
Tyskerne klarer sig generelt bedst af alle lande. Fire af de 10 mest familie-venlige lufthavne i Europa ligger i Tyskland – seks af de 20 bedste.
Kun seks af de næsten 100 testede lufthavne scorede topkarakter for renlighed. Ret tankevækkende, når man har småbørn med på rejsende, der godt kan lide af kravle rundt på gulve og stole i terminalerne.
De seks lufthavne med rigtig god rengøring er Zürich, Nürnberg, Porto, Stavanger, Schiphol i Amsterdam og München. Sidstnævnte har også flest børne-områder – nemlig otte.
Her er Play Like Mum’s Top-10 over de mest familie-venlige lufthavne i Europa:
- Zürich i Schweiz
- München i Tyskland
- Helsinki i Finland
- London City i England
- Wien i Østrig
- Köln / Bonn i Tyskland
- Hamburg i Tyskland
- Madrid-Barajas i Spanien
- Nürnberg i Tyskland
- Athen i Grækenland
Følgende fem lufthavne har de bedste faciliteter til klapvogne:
- Madrid-Barajas i Spanien
- Alicante-Elche i Spanien
- Nice i Frankrig
- Arlanda i Stockholm, Sveige
- Prag i Tjekkiet
I kan se den komplette oversigt over resultaterne fra de 94 lufthavne her….
Skriv et svar