Halvdelen af klodens mest besøgte museer ligger i USA eller Storbritannien, men det mest populære af alle skal man finde i Paris.
Det viser den seneste rapport fra analyse-bureauet AECOM og Themed Entertainment Association (TEA)..
Den bygger på tal fra 2022 og afslører, at besøgstallene i verdens ti mest eftertragtede museer ligger mellem 10 og 34 procent under 2019 – det sidste normale år inden Corona. Alene Sydkoreas national-museum kan notere en (lille) fremgang.
Forhåbentligt vil tallene se bedre ud for 2023 og 2024, når de engang er ligger klar. Andre dele af turist- og rejse-industrien viser meget bedre takter.
Næppe overraskende ligger Louvre i Paris på førstepladsen. Det har hjemstedet for bl.a. Mona Lisa maleriet og Venus af Milo statuen gjort hvert eneste år siden 2012.
Senest havde Louvre 7,7 millioner besøgende. Det er 2,6 millioner flere end Vatikanets museum i Rom på andenpladsen, men altså 19,5 procent færre end i 2019. Dengang kiggede 9,6 millioner forbi Louvre.
Meget værre ser situationen ud for British Museum og Tate Modern, som begge ligger i London. De hinker henholdsvis 34,0 og 36,2 procent efter besøgs-tallene fra før pandemien.
Hvis man følger statistikkerne for verdens museer år efter år, vil man straks bemærke, at der slet ikke er en eneste repræsentant med i Top-10.
De stod for fire af klodens mest besøgte i 2021, men har været lukket i en længere periode på grund af Beijings meget strikte anti-Corona politik….
(Indledningsfoto til artiklen: The Free Birds / Unsplash)
Skriv et svar