Alle, som flyver meget, har en el-adapter med i bagagen. Den er uundværlig, når man rejser til forskellige dele af verden. Stikkontakterne er nemlig langt fra ens kloden rundt.
De fleste nøjes nok med de små standard adaptere i plastik, som man kan købe billigt i lufthavne eller på internet. De fungerer som regel godt, men tilbyder slet ikke den optimale sikkerhed og helt moderne features.
Det gør den nye Passport Pro adapter til gengæld. Den er først på markedet med integreret ”jord”, så den er langt mere sikker. Chancen for at få alvorlige elektriske stød er mindre end på almindelige rejse-adaptere.
Desuden har PassPort Pro indbygget Fast Charge på 18 watt, der skal kunne lade et mobilbatteri op 70 pct. hurtigere end en standard adapter på 5 watt. Har man f.eks. en iPhone X, vil PassPort Pro kunne fylde batteriet halvt op på en halv time.
PassPort Pro er kompatibelt med stikkontakterne i 200 lande verden over. Med få greb kan man skifte om mellem stik til EU, Storbritanien, Australien, USA eller Asien.
Adapteren er udstyret med én USB-C port og tre af de almindelige USB-A stik. I princippet kan man sætte op til fem gadges til opladning ad gangen, men så går det ikke helt så stærkt, som hvis man kunne havde én smartphone i USB-C stikket.
Med PassPort Pro følger desuden en aftagelig ”verden-til-Europa” adapter, som er aktuel, når man hverken bruger USB-stik eller ”jord.”
Ifølge Passport Pros fabrikant Zendure indeholder 99 pct. af alle rejse-adaptere ikke ”jord”. Det er ellers en god sikkerheds-feature, som alle elektrikere kender.
Sker der en fejl i det elektriske net – f.eks. i et land, som ikke har samme stabile infrastruktur som Danmark – ledes farlig elektricitet til jorden i stedet for via brugeren eller hans gadgets.
Som en ekstra sikkerheds-feature er Passport Pro udstyret med et børne-sikkert design. Det forhindrer små ting i at blive puttet ind i adapteren. Desuden skal man trykke på begge sider af adapteren for at få den åbnet og til at virke.
Endelig indeholder Passport Pro en ”reset” funktion, der kan minde om en sikring. Er man på rejse, kan man derfor hurtigt komme i gang igen med sin streaming, hvis sikringen af en eller anden grund er gået. Ifølge fabrikanten kan adapteren re-sættes 10.000 gange.
Alle disse ting gør, at Passport Pro er markedets hidtil sikreste rejse-adapter. Som den første opfylder den således EU’s IEC60884-2-5 standard og den britiske BS8546 norm.
Til allersidst skal nævnes, at Pro modellen er 16 pct mindre i fysisk størrelse end tidligere Passport adaptere fra Zendure.
Passport Pro søger i øjeblikket finansiering via iværksætter portalen Kickstarter. Målet er allerede overtegnet tre gange, men kan man stadig købe en adapter til intro-prisen 35 USD – ca. 225 kroner. Levering skal ske til oktober….
https://www.youtube.com/watch?v=qusYa5ZAY5o
Skriv et svar