Måske er det ikke det helt rigtige tidspunkt at skrive en artikel om, hvor billigt det er at flytte til udlandet, og hvor dyrt det er at bo i Danmark.
Vi er jo knap nok kommet over første bølge af Corona pandemien og håber på, at vi slipper for en ny omgang karantæne med tvungent hjemmearbejde og tre måneder med lukkede butikker, skoler, arbejdspladser og restauranter.
De færreste har nok stor lyst til at flytte til udlandet på nuværende tidspunkt. Danmark er jo sluppet nådigt fra COVID-19 i forhold til andre lande.
Der er styr på sygdom og sygehuse – så hvorfor tage hen andre steder, hvor forholdene sandsynligvis er værre. En kort ferie – ok – men sådan mere permanent?
Hvis der stadig skulle være nogle læsere, der har udve, kan jeg i dag præsentere den nyeste udgave af det halv-årige ”Cost of Living Index”, som analyse-bureauet Numbeo laver.
Numbeos sammenligningstal går helt op til midten af 2020, så de er meget aktuelle. Det er dog svært at se, om de angivne priser er påvirket af Corona krisen.
Som så ofte før er analyse-bureauerne ikke enige i, hvilke lande og byer der er de dyreste. Joh -overordnet set er de dyre og de billige lande de samme, men deres indbyrdes rang-orden er forskellig.
Forleden dag kunne man såledesl læse i mange aviser, på internet og se på tv, at Danmark var det dyreste land i verden at bo i.
Hvis det kan trøste nogen, er analytikerne fra Numbeo ikke enige. Her er Danmark helt nede på en global sjette-plads. Lande som Norge, Island, Japan og Schweiz er til dels meget dyrere end Danmark.
Danmark ligger til et pris-index på 85,02. Det betyder, at vores lille land er ca. 15 procent billigere at bo i end New York. Schweiz koster 40 procent mere at leve – Bermuda æerne sågar 62 procent.
Med i sine vurderinger har Numbeo taget vigtige ting som huslejer og boligpriser, restauranter og cafeer, transport, taxa og bilpriser, fødevarer, priser på el, mobiltelefon og internet, sko og tøj, medlemskab af fitness studio eller sportsklub, børnehave og international skole samt lønninger og skat.
Til Trends & Travels artikel har Numbeo taget de københavnske priser frem i detaljer. De er helt som forventet højere end det danske lands-gennemsnit – 91,43 mod 85,02 – men stadig knap ni procent lavere end i New York.
København er verdens 14. dyreste storby at leve i. Prisniveauet er målt i 513 byer verden over.
Ifølge Numbeo ser pris-niveauet i København således ud her midt i 2020.
- Omkostningerne hos en familie på fire ligger på 26.941,69 kroner ekskl. husleje.
- En single bruger i snit 7..564,77 kroner på sine udgifter. Igen skal huslejen lægges ovenpå.
- Huslejerne i København er i gennemsnit 53,78 procent lavere end i New York.
Her er så listen over de 20 dyreste lande at leve i – ifølge Numbeo. Index 100 er New York:
- Bermuda – 147,77 – (artiklens indledningsfoto)
- Schweiz – 125,69
- Norge – 96,80
- Island – 90,19
- Japan – 86,22
- Danmark – 85,07
- Luxembourg – 84,38
- Bahamas . 84,25
- Israel – 82,52
- Singapore – 81,13
- Barbados – 79,92
- Irland -78,07
- Hong Kong – 77,90
- Frankrig . 76,34
- Sydkorea – 75,92¨
- Australien – 75,80
- Holland – 74,63
- Seychellerne – 74,43
- Belgien – 73,59
- Finland – 72,71
- USA – 72,47
- Sverige – 72,31
- New Zealand – 71,83
- Østrig – 71,78
- Macau – 70,18
Hvis I mangler nogle lande, er det, fordi de er billigere at bo i end de 25 dyreste. Det gælder f.eks. Tyskland på påen 30. plads med index 66,34, Italien på plads 28 med index 68,95, Storbritannien på 33. pladsen med 66,34, Spanien i position 42 med index 55,27, Dubai på rang 35 med index 62,98 og Thailand nede på 60. pladsen med prisniveau 48,97….
(Indledningsfoto til artiklen: Sandra Seitamaa / Unsplash)
)
Skriv et svar