Amerikanerne har burgeren, englænderne deres fish-and-chips. Danskernes national-snack er vel den røde pølse, men ved I, hvilken der er tyskernes.
Mange danskere vil sikkert svare Eisbein mit Sauerkraut. Det er bare et stort måltid i sig selv. Ikke noget, man lige snupper en portion af i forbifarten.
Tyskerne selv vil nok sige ”Döner Kebab” eller ”Curry Wurst”. Begge er opfundet i Berlin.
Selvom Berlin stadig har utroligt mange stader og pølsevogne, der serverer den skive-skårne stegte pølse med pommes frites, en plastik-gaffel og tomatsovs med karry, er Tysklands ”curry wurst” hovedstad i dag en anden.
Det bekræftes af en ny analyse, som sammenligner udbredelsen af karry-pølse-retten i de 50 største tyske byer.
Samtidig viser undersøgelsen fra www.spielbank.com.de, hvad en portion koster i gennemsnit.
Godt at vide, hvis man er turist i Tyskland og kører rundt i det store land med lækkersulten tunet ind på ”Curry Wurst mit Pommes.”
Den nykårede hovedstad for karry-pølsen skal man finde i Krefeld.
Det er en mellemstor by med 227.000 indbyggere, der ligger på venstre side af Rhinens nedre løb. I delstaten Nordrhein-Westfalen og tæt på Ruhr-distriktet.
Krefeld har ikke kun den største udbredelse af Curry Wurst steder i Tyskland – 10,6 pr. 100.000 indbyggere.
Krefelds pølse-magere får også gode karakterer for deres kvalitet, ligesom en portion er relativt billig at sikre sig. Den koster i gennemsnit 3,25 euro eller ca. danske kroner. For pølsen alene altså.
Den nye analyse benytter tal fra Google Business. Både, når det gælder antallet af serverings-steder, bedømmelser og priser.
Rent kulturelt og musikalsk hører Curry Wurst til den tyske arbejder-klasse. Derfor ligger halvdelen af karry-byerne i Top-10 i selve Ruhr-området. Det er Bochum, Dortmund, Mülheim, Essen og Gelsenkirchen.
Selve retten Curry Wurst har angiveligt 75-års fødselsdag i år. Kokken Herta Heuwer skal have opfundet den legendariske røde tomat-sovs med karry i september 1949 i sin pølsebod i Berlin bydelen Charlottenburg.
Her til sidst er Top-10 listen over de bedste Curry Wurst byer i Tyskland. På listen er også angivet den gennemsnitlige pris for en pølse med en lille portion pommes frites samt det opnåede pointtal, hvor 200 er maksimum:
- Krefeld – 5,44 euro – 180 point
- Wuppertal – 5,47 euro – 172 point
- Bochum – 5,44 euro – 168 point
- Berlin – 5,47 euro – 158 point
- Dortmund – 5,82 euro – 153 point
- Mülheim – 5,74 euro – 152 point
- Essen – 6,10 euro – 145 point
- Bonn – 5,78 euro – 142 point
- Gelsenkirchen – 5,17 euro – 142 point
- Saarbrücken – 5,98 euro – 137 point
Sammenligningen af Curry Würste kan studeres i detaljer via følgende link….
(Indledningsfoto til artiklen: Claudio Schwarz / Unsplash)
Skriv et svar