For et par dage siden kunne jeg her på Trends & Travel fortælle, at to hoteller i København er de bedste i Skandinavien at overnatte i.
Den flotte placering heroppe i nord er dog langt fra nok til at markere sig på en Top-100 over verdens bedste hoteller.
I hvert fald ikke hos de kritiske og rejsevante læsere af det amerikanske medie ”Travel + Leisure” (T+L). Her har 165.000 afleveret deres bedømmelser af gode hoteller i over 30 forskellige lande.
De har bl.a. bedømt hotellerne på deres service, værelser, faciliteter, restauranter og barer, geografiske placering og værdi for pengene.
Det bedste land for hoteller er i år Italien, der har hele otte adresser med på T+L’s Top-100 liste. Lige efter følger Mexico, mens Frankrig, Grækenland (Santorini), Indonesien (Bali) og Sydafrika havde hver fire. England må nøjes med tre hoteller – alle i London.
Her er de 20 bedste hoteller i verden. Husk at tage rigeligt med penge med. De fleste af dem er desværre dyre at overnatte i:
- Four Seasons Hotel Sultanahmet i Istanbul
- Bushcamp Mfuwe Lodge i Zambia
- Andaz Bali i Indonesien
- Playa Vik José Ignacio i Uruguay
- Goldener Hirsch i Utah i USA
- Hotel Xcaret Arte på Playa del Carmen i Mexico
- Il Sereno Lago di Como i Italien
- Four Seasons Hotel Bosphorus i Istanbu
- Rosewood Phnom Penh i Cambodia
- Capella Hotel i Singapore
- Stanly Ranch Napa Valley i Californien
- Mandapa Ritz-Carlton i Ubud, Indonesien
- Hotel Jerome i Aspen Colorado i USA
- Hotel Plaza Athénée i Paris
- Babylonstoren Simondium i Sydafrika
- Hotel de Crillon i Paris
- Virunga Lodge, Volcanoes National Park i Rwanda
- Capella Hanoi i Vietnam
- Rosewood Villa Magna i Madrid, Spanien
- Regent Phu Quoc i Vietnam
(Indledningsfoto til artiklen: Bushcamp Mfuwe Lodge i Zambia)
Skriv et svar