For et par dage siden viste jeg her på Trends & Travel ranglisten over verdens 20 bedste flyselskaber, sådan som analyse-firmaet Skytrax placerer dem ved sine ”World Airline Awards 2024.”
En del læsere af min blog har spurgt, om jeg ikke også kunne vise en tilsvarende hitliste over de bedste flyselskaber i Skandinavien og Nordeuropa.
Sådan en liste vil være mere relevant for danske rejsende, fordi de flyver ofte i vores del af verden end i Mellemøsten og Asien, hvor flertallet af verdens bedste flyselskaber har hjemmebane.
Her kommer så Skytrax’ rangliste for Nordeuropa, der føres an af Finnair for 14. gang:
Finnair er både et kendt flyselskab med mange lange ruter til Fjernøsten – også er Finnairs hvidt og blåt lakerede fly et hyppigt syn i flere danske lufthavne.
- Finnair fra Finland
- SAS fra Danmark og Sverige
- PLAY fra Island
- Norse Atlantic Airways fra Norge
- Norwegian fra Norge
- Icelandair fra Island
- Atlantic Airlines fra Færøerne
- Air Greenland fra Grønland
- Braathens fra Sverige
- Widerøe fra Norge
I forhold til 2023 er to nye selskaber på Skytrax’ nordiske rangliste. Begge er kendt for lave billetpriser.
Det ene er PLAY, som sætter helt nye standarder for billige flyrejser mellem Danmark og USA og Island.
Det andet er Norse, som ikke har ruter i Danmark. Norse er afløser for Norwegians tidligere langdistance-del.
Den blev skåret fra, da Norwegian reddede sig fra en konkurs for et par år siden. I dag satser Norwegian med stor succes på nordiske, europæiske og en enkelt ren dansk rute.
Skytrax’ “World Airline Awards” bygger på online vurderinger fra ti-tusinder af flyrejsende fra hele verden. Konkurrencen kaldes ofte for luftfartens svar på filmenes Oscar….
(Indledningsfoto til artiklen: Rene Adarin / Pixabay)
Skriv et svar