Til september forlader SAS verdens største samarbejds-gruppe af flyselskaber – Star Alliance.
I stedet indtræder SAS i den konkurrerende SkyTeam alliance som led i flyselskabets nye ejere, der bl.a. omfatter Air France og KLM.
SkyTeam er ikke kun mindre end Star Alliance. Skiftet kan også medføre, at ruter til og fra danske lufthavne ændres, fordi ”venner” blandt flyselskaber pludselig bliver ”fjender”.
Desuden kan trofaste SAS-kunder se frem til, at der vil ske ændringer i deres Eurobonus konti, når de skal tilpasses andre flyselskabers loyalitets-programmer.
SAS hævder, at overgangen vil ske uden problemer og tab af point, men lad os nu se, om det sker helt så gnidnings-frit som lovet.
Her på min rejseblog får i lige en liste over de 19 flyselskaber, som SAS skal være ”kærester” med i den nye SkyTeam gruppe.
De er vigtige, fordi alliancen bl.a. betyder, at man kan benytte hinandens lounger i lufthavne, bruge samme flybillet på kryds og tværs af flyselskaberne og opsamle point til sin Eurobonus konto, når man benytter de andre selskaber i SkyTeam:
- Aerolineas Argentina
- Aero Mexico
- Air Europa fra Spanien
- Air France fra Frankrig
- China Airlines fra Taiwan
- China Eastern fra Kina
- Czech Airlines fra Tjekkiet
- Delta Air Lines fra USA
- Garuda fra Indonesien
- ITA Airways i Italien’
- Kenya Airways
- KLM fra Holland
- Korean Air fra Sydkorea
- Middle East Airlines fra Libanon
- Saudia fra Saudi Arabien
- Tarom fra Rumænien
- Virgin Atlantic fra England
- Vietnam Airlines
- Xiamen Airlines fra Kina
SAS ser til gengæld ud til at miste sin alliance med bl.a. Lufthansa, Swiss, Singapore Airlines og United Airlines.
Singapore Airlines har dog meldt ud, at man vil forsøge at opretholde sit tætte samarbejde med SAS på ruten mellem København og Singapore, som har eksisteret i mange år….
(Indledningsfoto til artiklen: Michael Kidmose / Københavns Lufthavn)
Skriv et svar