Fodbold-EM i Tyskland sætter sit tydelige præg på de sommer-destinationer, der bliver søgt mest på den store dansk-baserede rejse-portal momondo.dk.
En anden klar trend er, at flere danskere end før kigger efter billige sommer-rejser. I takt med, at mange populære feriemål er blevet mærkbart dyrere i det seneste år, er rejser på budget ligefrem kommet på mode.
De mest søgte flyrejser går i øjeblikket til Frankfurt, München og Düsseldorf. Søgninger på Frankfurt er f.eks. seksdoblet i forhold til sidste år.
I to af disse tyske storbyer skal de danske fodbold-herrer spille deres indledende gruppekampe.
Skulle Danmark klare sig igennem gruppefasen og nå finalen – ligesom i 1992 – bliver Berlin nok vildt eftertragtet med hensyn til flybilletter.
Balkan hitter også stort hos momondo.dk. I 2023 var Albanien det store nye nummer. I år er det Bosniens hovedstad Sarajevo. Hertil er antallet af søgninger vokset med 72 procent.
De 10 mest trendy sommer-destinationer er i øjeblikket:
- Frankfurt i Tyskland
- München i Tyskland
- Düsseldorf i Tyskland
- Sarajevo i Bosnien
- Warszawa i Polen
- Dallas i USA
- Detroit i USA
- Lima i Peru
- Salzburg i Østrig
- Verona i Italien
Som nævnt kan den store rejse-søgemaskine også mærke en klar tendens imod at finde budget-venlige flyrejser.
Selvom mange har fået lønforhøjelser og penge tilbage i skat, ligger kronerne ikke lige så løs som før Corona pandemien.
For at hjælpe disse mennesker har momondo.dk introduceret sin nye ”Check-in: Sommer 2024” service.
Det er en online-feature, der fortæller om de største prisfald på rejser, de billigste destinationer og de bedste rejse-tidspunkter. Desuden finder man gode råd til, hvordan man generelt sparer penge på rejser.
Ifølge momondos rejse-ekspert Per Christiansen er det bedste tidspunkt at tage ferien på i Europa i august. Her kan man stadig finde flybilletter til en gennemsnitlig pris på 1.500 kroner.
Går rejselysten til fjernere rejsemål uden for Europa, er det dog bedst at booke flybilletter i begyndelsen eller slutningen af den danske skole-sommerferie.
Storby-trips er fortsat et hot emne for mange danskere. Billigst er i øjeblikket Letlands hovedstad Riga, hvor flybilletterne i øjeblikket koster 833 kroner i gennemsnit.
Hvis lysten går efter pasta, pizza og italienske sandstrande, er det et godt tidspunkt at booke flybilletter lige nu:
Flyrejser til f.eks. Verona er 31 procent billigere end for et år siden. Til Genova er prisfaldet 30 procent.
Flybilletter til Afrika ligger også på et gunstigt niveau for tiden. Tunis har den laveste gennemsnitspris. Herefter følger Marokko….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar