Efter at Tyskland har åbnet for ferierejser til Mallorca, er mennesker i vores store naboland mod syd gået helt amok.
Titusinder har straks bestilt billetter for at få en påskeferie sydpå med sol og fest efter næsten et helt år indelåst i deres egen bolig på grund af Corona pandemien. Mallorca venter at få xxxxxx gæster fra Tyskland her i årets første højtid.
Mon ikke en del danskere også vil finde vej til Mallorca ad omveje, selvom regeringen på Christiansborg fortsat betragter den populære ferieø som et ”rødt” område, som man ikke bør rejse til.
Af samme grund er der ingen direkte charter- og pakkerejser til Mallorca fra Danmark endnu, selvom rejsebureauer og -arrangører hellere end gerne ville.
Mere end en håndfuld flyselskaber har i al hast åbnet direkte ruter fra mindst 15 tyske lufthavne til Mallorca for at få del i det første rejse-boom efter Corona.
Det er bl.a. Lufthansa, Eurowings, TUIfly, Vueling, easyJet, Condor og Ryanair.
Overfyldt som normalt i påskeferien bliver Mallorca dog næppe. Antallet af bookinger er mangedoblet i den seneste uge, men udgangspunktet var nærmest nul.
Desuden er rejsen til Mallorca bestemt ikke uden begrænsninger og forbehold. Her er en lille oversigt:
Før indrejse kræver Spanien en negativ PCR-test, der højst må være 72 timer gammel. Lyntests godkendes ikke. Test-resultaterne skal være trykt på spansk, engelsk eller tysk.
På Mallorcas hoteller må kun personer fra samme husholdning overnatte med hinanden på samme værelse.
Udendørs på f.eks.stranden må maksimalt seks personer sidde sammen, og de må ikke komme fra mere end to husholdninger.
I påskeferien må Mallorcas restauranter og barer højst have fire gæster siddende ved samme bord. De skal helst komme fra samme husholdning, men to accepteres.
Restauranter og barer lukker allerede klokken 17, Undtager fra denne regler er udskænkning og servering inde i hotellerne, og de må kun betjene hotellets egne gæster.
Det er forbudt for kiosker og supermarkeder at sælge spiritus mellem klokken 21:30 og 08:00. Happy Hour, organiseret pub-crawling og alt-du-kan-drikke tilbud er heller ikke tilladt.
Tidligst 48 timer før indrejse skal turister melde sig online på portalen Spain Travel Health. Her skal man udfylde en formular, der skal forevises ved ankomst til landet. Dokumentet kan udskrives på papir eller lægges på mobiltelefonen.
Spanien har regler for at bære masker i det offentlige rum og i butikker. Tjek dem op, inden I tager afsted.
Yderligere information om de aktuelle rejseregler på Mallorca og Ibiza kan findes her….
(Indledningsfoto til artiklen: Ethan Robertson / Unsplash)
Skriv et svar