Hvor mange af jer har set rejse-programmer på tv og søgt på internet efter de bedste hoteller, badestrande og flyselskaber i de seneste 12 måneder.
Sikkert rigtig mange, selvom mulighederne for at tage til udlandet har været meget begrænsede på grund af Corona pandemien.
Drømme skal man da have lov til at have. De koster ingen penge og kan hjælpe med at spare op, så der senere er råd til at give gøre drømmen til virkelighed.
Hvis I har lyst til at bo bare én gang – selvfølgelig også gerne flere gange – på de dejligste hoteller på denne klode, kommer her en Top-10 over de allerbedste.
Udvælgelsen er foretaget af den store internationale rejseportal Tripadvisor. Her har man ladet både sine egne eksperter og tusinde af brugere vurdere kvaliteten på hoteller i flere forskellige kategorier.
På Tripadvisor kan man f.eks. kigge efter verdens bedste hoteller overordnet set – den liste kommer her i artiklen.
Men man kan også gå efter de hotteste nye hoteller, de bedste små hoteller, bedste Bed & Breakfasts, safari hoteller eller hoteller, der er særligt gode at fotografere til Instagram og andre sociale medier.
Der er ingen danske eller nordiske hoteller blandt verdens 10 bedste. For den sags skyld heller ikke, hvis man udvider søgningen til de 25 mest fantastiske.
Faktisk skal man rejse hele vejen til Brasilien for at finde klodens bedste hotel 2021. Kan man klare sig med en anelse mindre, findes flere af verdens bedste hoteller bl.a. i Grækenland, Italien, Schweiz og England:
- Hotel Colline de France – Gramada i Brasilien – (se artiklens indledningsfoto)
- The Omnia – Zermath i Schweiz
- Sani Dunes – Sani i Grækenland
- Kandolhu Maldives – North Ari Atoll på Maldiverne
- Achtis Hotel – Afitos i Grækenland
- Mandapa Ritz Carlton – Kedwatan i Indonesien
- The Legian Bali – Seminyak i Indonesien
- Gardena Grodner Hof – Oltretorrento i Italien
- Tulemar Bungalows – Manuel Antonio i Costa Rica
- Hacienda Beach Club – Cabo San Lucas i Mexico
Se den komplette Top-25 på Tripadvisor via dette link….
(Indledningsfoto til artiklen: Hotel Colline / Tripadvisor)
Skriv et svar