Op til flere konsulent firmaer har slået sig op på at lave oversigter over, hvilke lande i verden der stærkeste pas.
Eller med andre ord – hvor mange lande kan en statsborger rejse til på kloden uden at skulle bestille et visa i forvejen eller vise et visum ved ankomsten.
To af konsulent firmaerne er ikke spor enige i den visa-frie udbredelse. I oktober viste Trends & Travel hitlisten fra Henley & Partners – og i dag kan vi så præsentere det dugfriske og konkurrerende Passport Index 2018 fra Arton Capital.
I begge oversigter ligger Danmark flot. Vi kan rejse til de fleste lande i verden uden visum. Hos Henley lå danskerne på en global sjetteplads. I det nye Passport Index er Danmark helt oppe på plads tre.
Indbyggerne i Singapore har tilsyneladende flest venner i udlandet. I hvert fald kan de besøge 127 lande uden visum.
Tyskland følger lige i hælene med 136-frie lande, mens det danske rødbede-farvede pas giver adgang til 125 stater verden over.
The Passport Index 2018 viser dog også, at der fortsat er ganske mange lande, hvor man skal vise visum ved ankomst i lufthavnen eller grænseovergangen. For danskernes vedkomme er det i 39 lande….