Forleden præsenterede Trends & Travels en oversigt over verdens bedste flyselskaber, sådan som analytikerne fra Airlineratings.com ser situationen.
Den internationalt respekterede rating kårer hvert år de bedste flyselskaber overordnet set og i en række forskellige kategorier.
Men medaljen har naturligvis også en bagside. Når man finder verdens bedste ud af over 400 bedømte flyselskaber, må der også være nogle helt i bund. Med andre ord klodens dårligste – og måske samtidig – farligste flyselskaber at rejse med.
Airlineratings uddeler stjerner i syv forskellige kategorier, og kun et enkelt har kun gjort sig fortjent til en enkelt. En håndfuld klarer sig en smule bedre med to stjerner.
Stjerner kan flyselskaber bl.a. få, hvis de har fået et sikkerheds-certifikat fra den internationale IATA branche-organisation, indrejse tilladelse til USA’s luftrum fra FAA eller, hvis selskabet har fløjet 10 år uden ulykker med dødsfald.
Til gengæld trækker det ned i Airlineratings vurderinger, hvis flyselskaber f.eks, er kommet på EU’s sorte liste eller udelukkende gamle har Sovjet-byggede passagerfly i sin flåde.
Modsat får flyselskabet et plus i regnskabet, når den opfylder alle de otte kriterier, som International Civil Aviation Organization (ICAO) har stillet op:
De omfatter organisation, licensering, arbejdsform, flyve-dygtighed, navigation af fly, overholdelse af love og regler, opførsel i lufthavne og håndtering af uheld.
Hvis et flyselskab modtager syv stjerner, opfylder det ifølge Airlineratings alle de vigtigste betingelser for at være sikre at rejse med.
På verdensplan har 199 flyselskaber alle syv stjerner. Det er 33 flere end for et år siden, viser den nyeste opgørelse fra Airlineratings.com. Den komplette liste kan studeres via følgende link.
Den farligste at flyve med
Kloden rundt findes der kun et eneste flyselskab, som er så ringe, at det kun kan høste én stjerne Det er Nepal Airlines – se indledningsfoto.
Flyselskabet har haft adskillige styrt og ulykker i de senere år. Bl.a. mistede piloterne i et Nepal Airlines fly i februar 2014 orienteringen og kolliderede med en bjergside,
Flyene fra Nepal opfylder hverken kravene fra IATA eller ICAO, og flyselskabet står på den sorte liste i EU. Det betyder, at maskiner fra Nepal Airlines ikke må starte eller lande i lufthavne i Europa på grund af mangler ved vedligeholdelse, sikkerhed og godkendelser.
Otte flyselskaber får kun to stjerner hos airlineratings og betragtes derfor som ikke særligt sikre at rejse med.
Det er Air Asia og NOK Air fra Thailand, Airlines PNG fra Papua New Guinea, Ariana Airlines og Kam Air fra Afghanista, Blue Wing fra Surinam, Iraqi Airways fra Irak samt US-Bangla Airlines fra Bangladesh.
Nordkoreas statslige flyselskab Air Koryo, som generelt set betragtes som ringe, har forbedret sig ifølge Airratings. For to år siden fik nordkoreanerne kun én stjerne – i år hele seks.
Den komplette oversigt over, hvor sikre godt 400 flyselskaber er, kan I finde vil dette link….
(Indledningsfoto til artiklen: Nepal Airlines)
Skriv et svar