Kan I lave en liste over de 10 største turist attraktioner i verden? I hvert fald på de 10, som I har besøgt eller drømmer om at se?
Det er altid en sjov leg at lave hen over bordet her i december. På kontoret, ved kaffen efter den store julemiddag – hvis I er ædru – eller bare, når folk sidder sammen og taler om ferier og rejser.
Bagefter kan I tage et kig på, hvilke attraktioner titusinder af læsere og brugere af rejseportalen TripAdvisor har udpeget som de 10 bedste i 2018.
TripAdvisor er gået ud fra antallet af søgninger på og bookninger af rejser til de pågældende destinationer. Det er vel en udmærket indikator for, hvad der er specielt in lige i denne periode.
Meget markant er, at otte af verdens bedste turist attraktioner ligger i Europa. Kun Golden Gate Bridge i San Francisco og Frihedsgudinden i New York har sneget sig ind på Top-10 som ikke-europæiske.
Den anden detalje, man bemærker, er, at Italien og Frankrig har hver tre turist attraktioner med blandt verdens 10 største – inklusive en sikker nummer ét.
Det er Colosseum i Rom, der har modtaget over 131.000 anmeldelser på TripAdvisor. Også verdens nummer to ligger i den evige by, Rom. Det er Vatikanet med 34.500 anmeldelser.
Her er så verdens 10 største turist attraktioner ifølge TripAdvisor:
- Colosseum i Rom (indledningsfoto)
- Vatikanet i Rom
- Frihedsgudinden i New York
- Louvre museet i Paris
- Eiffeltårnet i Paris
- Sagrada Familia kirken i Barcelona
- Golden Gate Bridge i San Francisco
- Stonehenge i England
- Versailles slottet nær Paris
- Canal Grande i Venedig
Skriv et svar